
Salg, salgsledelse og kundeforståelse
Vil du lære at lede processen for udarbejdelsen af salgsstrategier og den efterfølgende implementering? Vil du kunne vurdere praktiske og teoretiske problemstillinger i relation til salg og salgsledelse? Så er kurset salg, salgsledelse og kundeforståelse det rette valg for dig.
Tilmelding til Salg, salgsledelse og kundeforståelse
{{selectedCourse.courseName}}
Onlinehold på Cphbusiness
Når du deltager i onlineundervisning på Cphbusiness, vil der altid være en underviser til stede på det tidspunkt, undervisningen er planlagt til, og du vil opleve dialog og interaktion. Den gode undervisning, du kender, rykker med andre ord hjem til dig, hvor du kan mødes med dine undervisere og medstuderende i et virtuelt klasselokale.
Uanset, om din undervisning foregår online eller med fysisk fremmøde, kommer du til at følge den sædvanlige plan for dit fag. Det betyder, at du vil følge undervisning med en underviser, du vil læse litteratur, udarbejde opgaver, lave gruppearbejde og sparre med dine medstuderende og din underviser. Helt som normalt.
Onlinehold hos SmartLearning
SmartLearning er Danske Erhvervsakademiers online tilbud om videreuddannelse. Når du deltager i onlineundervisning hos SmartLearning, er undervisningen som udgangspunkt ikke fastlagt til et bestemt tidspunkt. Du kan studere, når det passer dig, og du er ikke afhængig af, at underviser og medstuderende er til stede samtidig med dig, da undervisningen sker asynkront. Du vil følge undervisning som selvstudie i form af videoer og webinarer, ligesom du vil læse litteratur og udarbejde opgaver. SmartLearnings onlinehold fremgår som "Online (SmartLearning)", når du tilmelder dig.
Vælger du et onlinehold på Cphbusiness, vil der derimod altid være en underviser til stede på det tidspunkt, undervisningen er planlagt til, og du vil opleve dialog og interaktion. Den gode undervisning, du kender, rykker med andre ord hjem til dig, hvor du kan mødes med dine undervisere og medstuderende i et virtuelt klasselokale. Vores onlinehold fremgår som "Online (Cphbusiness)", når du tilmelder dig.
Der er ingen hold i øjeblikket
Giv mig besked, når jeg kan tilmelde mig næste hold eller et lignende kursus.
Fandt du ikke det, du søgte?
Så har SmartLearning måske faget online. SmartLearning er Danske Erhvervsakademiers online tilbud om videreuddannelse på akademi- og diplomniveau. Se udbuddet på smartlearning.dk.
Derfor skal du tage kurset
På kurset salg, salgsledelse og kundeforståelse får du kompetencer til at vurdere og udvælge relevante salgsstrategier i relation til din virksomheds situation.
Du vil:
- Udvikle dine kompetencer i forhold til salgsledelse, herunder forståelse for salgskultur, målstyring, relationssalg og projektsalg
- Opnå en forståelse for værdikædeanalyse, værdibaseret salg, forhandlingsteknik og internationalt salg
- Få styrket din egen praksis i relation til salg og få viden, færdigheder og kompetencer til at forstå salgets strategiske placering og sammenhænge med virksomhedens andre afdelinger
- Lære at indgå selvstændigt i et fagligt og tværfagligt samarbejde og tage ansvar for en professionel etik i relation til strategisk salgsudvikling og gennemførelse
På kurset klæder vi dig på til at håndtere komplekse og udviklingsorienterede situationer i relation til salg.
Indhold
På kurset salg, salgsledelse og kundeforståelse skal du blandt andet arbejde med:
- Salgets strategiske placering og sammenhænge i virksomheden
- Salgsledelse og salgskultur
- Målstyring og sammenhænge relateret til overordnet strategi
- Customer journey mapping
- Nationalt og internationalt salg og salgsledelse
- Værdikædeanalyse, forhandlingsteknik, KPI-målstyring, relationssalg og projektsalg
Læs mere om læringsmål mv. i studieordningen.
Eksamen og ECTS
Salg, salgsledelse og kundeforståelse er et valgfag på den merkantile diplom i salg og markedsføring. Faget består af 10 ECTS.
Faget afsluttes med en eksamen. Eksamenen er en mundtlig prøve kombineret med en skriftlig opgave og er med intern censur.
Om reservation af hold
Det er gratis og uforpligtende at reservere plads på et hold. Din reservation er ikke bindende, og du kan altid springe fra igen.
Det er helt uforpligtende
Når du reserverer plads på et kursus, holder vi en plads til dig indtil 8 dage inden holdstart. Foretager du dig ikke noget, annullerer vi automatisk din reservation 7 dage, inden kurset starter.
Det er gratis at reservere en plads
Det koster intet at reservere en plads på et hold. Når du har reserveret en plads, sender vi dig en bekræftelsesmail med et link, så du nemt kan færdiggøre og betale din tilmelding, når det passer dig. Du får også et direkte link til at annullere din reservation, hvis du ikke længere ønsker en plads på holdet. Glemmer du at færdiggøre din tilmelding, minder vi dig om det på mail, så du ikke mister din plads.
Spørgsmål?
Vil du gerne høre mere? Så tøv ikke med at kontakte os på telefon 36 15 48 66 eller e-mail udbud@cphbusiness.dk.
Kontakt os
Vil du høre mere om dine muligheder for efteruddannelse? Tøv ikke med at kontakte os.