Rundt om virksomhedsejeren

Rundt om virksomhedsejeren

Vil du være virksomhedsejerens sparringspartner i sammensætningen af hans aktiver og passiver og i samspillet mellem ejerens privat- og virksomhedsøkonomi? Så er kurset rundt om virksomhedsejeren noget for dig.

Derfor skal du tage kurset

På kurset rundt om virksomhedsejeren får du færdigheder og kompetencer til at kunne vurdere eksisterende virksomhedsejeres økonomiske og forretningsmæssige forhold samt kunne vurdere iværksætterens samlede situation.

Du vil:

  • Få kompetencer til selvstændigt at kunne foretage kreditvurdering af kunden samt rådgive om kreditmæssige forhold
  • Blive i stand til at kunne indgå i et fagligt samarbejde med kunden omkring opstart af virksomhed
  • Blive klogere på overordnede risici ved forskellige brancher til iværksættere og håndtering af disse

Indhold

På kurset rundt om virksomhedsejeren skal du blandt andet arbejde med:

  • Selskabsformer, herunder hæftelsesforhold
  • Skattemæssige forhold for privatejede virksomheder og selskaber
  • Generationsskiftemodeller og strategier
  • Risikoanalyse af det samlede kundeforhold
  • Pengeinstitutters kapital- og solvensbehov
  • Formål med og anvendelse af familiefonde
  • Grundlæggende forhold i forbindelse med ind- eller udflytning fra landet
  • Sammenhængen mellem virksomhedens og ejerens regnskaber, økonomi og skattemæssige forhold

Læs mere om læringsmål mv. i studieordningen.

Eksamen og ECTS

Rundt om virksomhedsejeren er et valgfag på diplomuddannelsen i finansiel rådgivning. Faget svarer til 10 ECTS-point.

Eksamenen består af en mundtlig prøve med udgangspunkt i et kort projekt.

Kontakt os

Vil du høre mere om dine muligheder for efteruddannelse? Tøv ikke med at kontakte os.

Telefon:

36 15 48 66 Åbningstider

E-mail