Afgangsprojekt

Afgangsprojektet afslutter diplomuddannelsen i softwareudvikling. Her får du mulighed for at vise, hvad du kan, og gå i dybden med et emne, du brænder for.

Hvorfor skal du skrive et afgangsprojekt?

Formålet med afgangsprojektet er at kvalificere dig til at identificere, reflektere og analysere en tværfaglig, praksisorienteret ledelsesproblemstilling og angive løsninger og handlemuligheder gennem anvendelse af teorier, strategier og metoder.

Indhold

Arbejdet med afgangsprojektet skal relateres til studiets øvrige fag og uddybe arbejdet i disse fag med:

  • videnskabsteoretiske, strategiske og metodiske perspektiver
  • projektopgaveskrivning
  • din professionelle kompetenceudvikling

Afgangsprojektet gennemføres som en vekselvirkning mellem vejledning, egentlig undervisning og selvstudium.

Læs mere om læringsmål mv. i studieordningen.

Eksamen og ECTS

Afgangsprojektet tæller 15 ECTS og består af en skriftlig projektrapport samt et mundtligt forsvar af denne.

Forudsætningen for at gå til eksamen i afgangsprojektet er, at uddannelsens fag svarende til 45 ECTS er bestået.

Læs mere om diplomuddannelsen i softwareudvikling.

Hør en tidligere studerende fortælle om IT-uddannelsen på Cphbusiness.