Hvorfor skal du tage kurset?
I dag stiller virksomhederne store krav til den enkelte medarbejders IT-kompetencer. Du skal have forståelse for, hvordan du navigerer i informationssystemer og cloud-baserede løsninger, og du skal kunne håndtere din virksomheds behov for IT-sikkerhed.
På dette kursus lærer du, hvordan du vælger den rigtige cloud-leverance for din virksomhed og sørger for, at den er bedst muligt beskyttet.
Når man arbejder i skyen med hele eller dele af sin IT-infrastruktur, er det vigtigt, at man har styr på sikkerheden. Inden man beslutter sig for sin cloud-strategi, skal man således have overblik over ens eksisterende IT-landskab.
På kurset ser vi nærmere på, hvordan cloud-platforme kategoriseres, og vi lærer dig, hvordan du bør sikre din data ved at forstå, hvad IT-sikkerhed betyder.
Du vil:
- Blive kvalificeret til at vælge den rigtige cloud-baserede løsning
- Kunne anvende din viden om den teknologiske udvikling i forhold til netværk og placering af data
- Blive i stand til at vurdere sikkerhedsmål, trusler, og hvilke aspekter man arbejder med i forbindelse med IT-strategier, -politik og -procedurer
- Kunne bidrage med konkrete forslag til infrastruktur, IT-sikkerhedsløsninger og valg af platforme
Praktisk information
Cloud og IT-sikkerhed er adgangsgivende til Cphbusiness’ akademiuddannelse i informationsteknologi.
Cloud er godkendt på den nationale positivliste i erhvervsgruppen IT og teleteknik. Fagets akademikode er: 37891.
IT-sikkerhed er godkendt på den nationale positivliste i erhvervsgruppen IT og teleteknik. Fagets akademikode er: 37543.
Forløbet består af to fag, og du vil derfor modtage undervisning i begge fag, ligesom du vil skulle til to eksamener.
Der er tale om et heltidsstudie på seks uger fordelt på fysisk fremmøde de fleste dage og enkelte tillægsdage med selvstudie og gruppearbejde. Kurset afvikles i dagtimerne med studieaktiviteter mandag til fredag kl. 9 - 15.
Vi anbefaler, at du har kendskab til engelsk, da store dele af kursusmaterialet vil være på engelsk.
ECTS
5 ECTS pr. fag. Det vil sige 10 ECTS for det samlede forløb.
Eksamen
Forløbet afsluttes med to separate eksamener.
Begge fag afsluttes med en individuel mundtlig eksamen, hvor eksaminationen tager udgangspunkt i en skriftlig opgave og et praktisk produkt. Der udstedes to eksamensbeviser og et samlet kursusbevis.
Datoer
- 8. april - 21. maj 2021
- 25. maj - 5. juli 2021
Pris
Der er ingen egenbetaling, når du deltager som ledig på dette kursus og er blevet godkendt af din a-kasse eller dit jobcenter.
Prisen er 25.396,92 kr. Kursusmateriale bliver stillet til rådighed uden merpris.
Sted
Itucation
Svanevej 22
2400 København NV
Vær opmærksom på, at kurset bliver udbudt i samarbejde med Itucation, som vi derfor videregiver dine personoplysninger til.