Derfor skal du tage kurset

Kurset coaching og konflikthåndtering er for dig, som gerne vil lære at anvende kognitiv coaching og konflikthåndtering som et redskab til at arbejde med opgaver inden for behandling, vejledning, formidling og undervisning. Du vil på kurset opnå grundlæggende kendskab til de kognitive principper for coaching og konflikthåndtering, så du kan arbejde målrettet og professionelt.

Coaching- og konflikthåndtering handler om at kunne fokusere på ressourcer i din rolle som coach og på at finde løsninger. På kurset får du styrket din egen personlige kommunikation, og du lærer at coache professionelt. Vi klæder dig på til at kunne arbejde målrettet med konfliktløsning i både 1:1-coaching og i teams og organisationer.

Du lærer at anvende kognitiv coaching som en professionel samtalemetode, hvor kognitive principper danner rammen for samtalen mellem dig som coach. På den måde kan din fokusperson selv finde løsninger på sine udfordringer og vælge egne veje til at nå sine mål. Du vil opleve, hvordan du ved at lære at arbejde metodisk med kognitiv coaching og konflikthåndtering kan skabe positive effekter. Ved at lære at anvende kognitive teorier og metoder inden for coaching og konflikthåndtering kan du som coach være med til at sikre dig et vigtigt grundlag uanset coachopgavens omfang og karakter.

Professionelle kompetencer i coaching og konflikthåndtering efterspørges af både fagpersonale og i mange fagbrancher.

Kursets indhold

  • Kompetencer i at anvende kognitive principper i coaching, aktiv lytning og sokratisk dialog
  • Færdigheder i samarbejde, assertiv kommunikation, konfliktløsningsmetoder og forebyggelse af konflikter
  • Viden om trivsel og selvomsorg i arbejdslivet
  • Redskaber til at mindske stress og herunder at anvende mindfulness

Ekstra 2-dages kognitiv mentorkursus

Udover uddannelsens obligatoriske moduler tilbyder vi dig endnu flere færdigheder til dit CV, som styrker dine professionelle og personlige kompetencer.

Vi giver dig mulighed for at deltage gratis på vores efterspurgte 2-dages kognitiv mentorkursus, som vi udbyder to gange årligt. Du vil med kurset opnå kompetencer som kognitiv mentor til at kunne arbejde med mentoropgaver, og du vil kunne udvide din jobsøgning mod et endnu større arbejdsfelt.

Praktisk information

Coaching og Konflikthåndtering er adgangsgivende til Cphbusiness’ akademiuddannelse i ledelse.

Coaching og konflikthåndtering er godkendt på den landsdækkende positivliste i erhvervsgruppen Ledelse samt på den regionale positivliste nr. 303 og nr. 307 i erhvervsgruppen Pædagogisk, socialt og kirkeligt arbejde.

Fagets akademikode er 8221.

Kurset er et heltidsstudie på seks uger og udføres med en særligt tilrettelagt variation af undervisningsdage, workshops, teoretiske oplæg, praktiske øvelser, oplevelsesbaseret læring og færdighedstræning. Uddannelsen gennemføres af erfarne undervisere, som er teoretiske og praktiske specialister på hver deres undervisningsområder.

Kurset afvikles i dagtimerne med studieaktiviteter mandag til fredag kl. 9.00 - 15.30.

ECTS

10 ECTS.

Eksamen

Eksamenen er en individuel mundtlig eksamen, hvor eksaminationen tager udgangspunkt i et praktisk produkt og en disposition. Der udstedes eksamensbevis.

Datoer

  • 17. april - 31. maj 2024 (ferie 9. - 10. maj og 20. maj)

Pris

Der er ingen egenbetaling, når du deltager som ledig på dette kursus og er blevet godkendt af din a-kasse eller dit jobcenter.

Prisen er 27.240,30 kr. inkl. litteratur.

Sted

Wattar Gruppen
Holbergsgade 14, 4. sal
1057 København K

Vær opmærksom på, at kurset bliver udbudt i samarbejde med Wattar Gruppen, som vi derfor videregiver dine personoplysninger til.

  • Tilmelding

    Hvordan tilmelder jeg mig?

    Det er dit jobcenter eller din a-kasse, der tilmelder dig kurset. Skal dit kursus bevilges gennem a-kassen, skal du udfylde en blanket (AR 237), som du modtager ved at udfylde kontaktformularen nedenfor.

    Der er ansøgningsfrist en uge inden kursusstart.

    Kontakt

    Har du spørgsmål til kursets indhold, skal du kontakte den samarbejdspartner, vi udbyder kurset sammen med.

    Har du spørgsmål om administration, kan du kontakte Cphbusiness på telefon 36 15 45 07 eller bruge kontaktformularen nedenfor.

  • Indhold og omfang

    Coaching og konflikthåndtering er et valgfrit fag på akademiuddannelsen i Ledelse. Faget tæller 10 ECTS.

    Formål

    Formålet med faget er, at du udvikler din ledelseskompetence med særligt fokus på lederens rolle i forbindelse med coaching som konflikthåndteringsproces.

    Der tages udgangspunkt i et kommunikationsteoretisk perspektiv, hvor coaching som værktøj til konflikthåndtering, mediation samt teamcoaching indgår.

    Desuden indgår som et væsentlig element følelsesmæssig intelligens så individets relationer i forbindelse med konflikthåndtering udvikles optimalt.

    Indhold

    • Teorier/modeller/værktøjer til konflikthåndtering og løsning på individniveau, gruppeniveau og organisatorisk niveau hvor organisationen er i højeste kontekst 
    • Teori og modeller omkring coaching som et af værktøjerne til konflikthåndtering på individ-, afdelings- og teamniveau 
    • Kommunikationsteori og modeller der knytter sig til organisatorisk konflikt/opløsning/løsning 
    • De organisatoriske rammer og processerne omkring konfliktsituationerne 
    • Psykologien – mindsettet og de ledelsesmæssige/medarbejdermæssige kompetencer der knytter sig til området

    Læs om læringsmål mv. i studieordningen for akademiuddannelsen i ledelse.

  • Adgangskrav og optagelse

    Hvem kan deltage?

    Som dagpengemodtager i første ledighedsperiode har du ret til seks ugers gratis opkvalificering med en selvvalgt uddannelse. Uddannelsen skal tages inden for de første ni måneders sammenlagt ledighed for alle ledige fra 25 år. For personer under 25 år skal uddannelsen tages inden for de første seks måneder.

    Ansøgning og optagelse

    Vil du optages på akademiuddannelsen? Så skal du opfylde de krav, der stilles til din uddannelsesbaggrund og erhvervserfaring. Du skal have:

    • En relevant erhvervsuddannelse
      eller
    • en gymnasial uddannelse + to års relevant erhvervserfaring

    Hvis du ikke umiddelbart opfylder optagelseskravene, har du måske kvalificeret dig ad anden vej. Læs om realkompetencevurdering nedenfor.

    Kontakt vores vejledere, hvis du er i tvivl, om du kan optages:
    evu@cphbusiness.dk

  • Læringsmiljø

    Undervisningen består af klasseundervisning og er derudover baseret på kommunikation via en elektronisk undervisningsplatform, hvor der bl.a. sker aflevering og returnering af hjemmeopgaver.

    Klasseundervisningen veksler mellem oplæg fra underviseren og dialogbaseret undervisning. Vi arbejder med konkrete caseopgaver, der tager udgangspunkt i aktuelle problemstillinger fra praksis.

  • Studievejledning

    Studievejlederen kan hjælpe dig med spørgsmål omkring studiets indhold. For eksempel hvis du er i tvivl om, hvilket studie eller fag du skal vælge.

    Har du problemer eller spørgsmål omkring tilmelding? Så kontakt administrationen.

    Henvendelse

    Du kan komme i kontakt med vores studievejleder på telefon 36 15 45 17 på følgende tidspunkter:

    Mandag: 9.00 - 12.00
    Tirsdag: 12.30 - 15.00
    Onsdag: Lukket
    Torsdag: 9.00 - 12.00
    Fredag: 9.00 - 12.00

    Du har også mulighed for at booke et telefonmøde med en studievejleder her: Book en telefonvejledning.

    Desuden er du altid velkommen til at kontakte os via vores kontaktformular eller sende en mail til evu@cphbusiness.dk.

    Studievejleder

    Malene Krab Koed Eriksen
    Malene Krab Koed Eriksen

  • Realkompetencevurdering

    Har du viden og erfaring, som du ikke har papir på, men som du har fået gennem kurser, dit arbejds- eller fritidsliv? Og er du interesseret i en akademi- eller diplomuddannelse? Så er realkompetencevurdering måske en mulighed for dig.

    En realkompetencevurdering betyder, at du kan få anerkendt og vurderet de kompetencer, den viden og de færdigheder, som du har fået uden for det etablerede uddannelsessystem, men gennem fx kurser, dit arbejds- eller fritidsliv.

    Læs mere om realkompetencevurdering her

Kontakt os

Kontakt os og hør mere om kurser for ledige.

Telefon:

36 15 45 07

E-mail