Kemikalielovgivning og -styring

Vil du gerne blive klogere på kemikalielovgivning og -styring? Faget kemikalielovgivning og -styring er til dig, der gerne vil arbejde for virksomheder, der importerer, producerer, bruger eller forhandler farlige, kemiske stoffer eller produkter.

Med kurset kemikalielovgivning og -styring vil du blive undervist i, hvordan kemikalieområdet fungerer, og få viden om typiske produkters farlige egenskaber og risiko, så du kan bringe den videre til dem, som faktisk arbejder med produkterne. Du vil derudover også blive introduceret til kemikalilovgivningen.

Kurset kemikalielovgivning og -styring giver dig en solid viden om reglerne på kemikalieområdet. Der stilles krav til forhandlere og producenter af blandt andet forbrugsgenstande som møbler og tøj om, at man har kendskab til indholdet af særligt farlige stoffer. Denne viden skal følge produktet gennem leverandørkæden, og det lærer du på kurset.

Grundlæggende har du også brug for at forstå, hvilke stofegenskaber der har betydning for, hvornår et produkt er farligt. Du skal desuden kende det klassificeringssystem, man internationalt har vedtaget at bruge til at kommunikere om stoffers farlige egenskaber.

Efter faget vil du være i stand til at kunne stå for en virksomheds kemikaliestyring og bistå virksomheden i at efterleve kemikalielovgivningen.

Kemikalielovgivning og -styring er godkendt på den regionale positivliste nr. 79 i erhvervsgruppen Bygge og anlæg.

Fagets akademikode er: 37856

Lektioner

30 lektioner fordelt over fire uger med undervisning en gang om ugen. Faget afvikles i dagtimerne inden for tidsrummet 9.00 - 15.00.

ECTS

5 ECTS

Datoer

Der er ikke nogen aktuelle kursusdatoer.

Ønsker du at høre nærmere om fremtidige kurser, kan du kontakte vores afdeling i Hillerød på telefon 36 15 45 06.

Pris

Der er ingen egenbetaling, når du deltager som ledig på dette kursus og er blevet godkendt af din a-kasse eller dit Jobcenter.

Pris for deltagelse 12.000 kr. inkl. litteratur og forplejning.

Sted

Cphbusiness Hillerød
Peder Oxes Allé 2
3400 Hillerød

Eksamen

Faget afsluttes med en skriftlig intern prøve, hvor eksaminationen tager udgangspunkt i fagets teoretiske grundlag. Der udstedes eksamensbevis.

  • Tilmelding

    Hvordan ansøger jeg?

    Du skal udfylde blanketten AR 237 og aflevere den til din A-kasse.

    Blanketten får du ved at udfylde kontaktformularen nedenfor. Angiv venligst hvilket kursus du er interesseret i.

    Du er først endelig tilmeldt, når vi har fået blanketten AR 237 retur fra din A-kasse.

    Der er ansøgningsfrist en uge inden kursusstart.

    Kontakt

    Har du spørgsmål om administration og tilmelding, hører vi gerne fra dig:

    Telefon: 36 15 45 00
    E-mail: ledig@cphbusiness.dk

    Du kan desuden udfylde formularen nedenfor. 

    Navn
    E-mail
    Emne
    Skriv her, hvilket kursus du vil tilmelde dig
  • Adgangskrav og optagelse

    Hvem kan deltage?

    Som dagpengemodtager i første ledighedsperiode har du ret til seks ugers gratis opkvalificering med en selvvalgt uddannelse. Uddannelsen skal tages inden for de første ni måneders sammenlagt ledighed for alle ledige fra 25 år. For personer under 25 år skal uddannelsen tages inden for de første seks måneder.

    Ansøgning og optagelse

    Vil du optages på akademiuddannelsen? Så skal du opfylde de krav, der stilles til din uddannelsesbaggrund og erhvervserfaring. Du skal have:

    • En relevant erhvervsuddannelse
      eller
    • en gymnasial uddannelse + to års relevant erhvervserfaring

    Hvis du ikke umiddelbart opfylder optagelseskravene, har du måske kvalificeret dig ad anden vej. Læs om realkompetencevurdering nedenfor.

    Kontakt vores vejledere, hvis du er i tvivl, om du kan optages: 
    evu@cphbusiness.dk

  • Læringsmiljø

    Undervisningen består af klasseundervisning og er derudover baseret på kommunikation via en elektronisk undervisningsplatform, hvor der bl.a. sker aflevering og returnering af hjemmeopgaver.

    Klasseundervisningen veksler mellem oplæg fra underviseren og dialogbaseret undervisning. Vi arbejder med konkrete caseopgaver, der tager udgangspunkt i aktuelle problemstillinger fra praksis.

    Læs mere i vores brochure:

    Efter- og videreuddannelse Efter- og videreuddannelse - gør viden til værdi

  • Studievejledning

    Studievejlederne kan hjælpe dig med spørgsmål omkring studiets indhold. For eksempel hvis du er i tvivl om, hvilket studie eller fag du skal vælge.

    Har du problemer eller spørgsmål omkring tilmelding? Så kontakt administrationen

    Henvendelse

    Åbent mandag – torsdag klokken 9.00 – 15.00, fredag klokken 9.00 – 12.00 for telefoniske henvendelser på telefon: 36 15 45 17.

    E-mail: vejledning-videreuddannelse@cphbusiness.dk

    Vejledere

      Lea Clausen

      Pia Bergenser

      Klaus Beg Kristensen 

  • Realkompetencevurdering

    Har du viden og erfaring, som du ikke har papir på, men som du har fået gennem kurser, dit arbejds- eller fritidsliv? Og er du interesseret i en akademi- eller diplomuddannelse? Så er realkompetencevurdering måske en mulighed for dig.

    En realkompetencevurdering betyder, at du kan få anerkendt og vurderet de kompetencer, den viden og de færdigheder, som du har fået uden for det etablerede uddannelsessystem, men gennem fx kurser, dit arbejds- eller fritidsliv.

    Læs mere om realkompetencevurdering her