Hvorfor skal du tage kurset?

På dette kursus lærer du om de grundlæggende elementer i databaseudvikling. Du bliver i stand til at kvalitetssikre et databasedesign før implementering, og du får den nyeste viden om best practice for databasedesign.

Vi fokuserer desuden på databaseopbevaring. Du lærer, hvordan du skaber struktur i store mængder data, og hvordan du udvikler en database, der er robust, effektiv og skalérbar. I undervisningen bruger vi Microsoft SQL Server, der er én af de mest udbredte databaser. Det, du lærer på kurset, vil du også kunne anvende i andre databaser.

Derudover vil du lære de grundlæggende principper og teknikker inden for programmering i et moderne programmeringssprog, og du vil tilegne dig færdigheder og ny viden inden for programmering. Du vil lære at anvende det valgte programmeringssprog til realisering af simple algoritmer, skabeloner, mønstre og abstraktioner. Du vil også kunne anvende udvalgte programbiblioteker tilknyttet det valgte programmeringssprog.

Efter fagets afslutning vil du bl.a. have kompetencer til at arbejde med udvikling og programmering af fx databaser, ligesom du vil kunne arbejde med udvikling af applikationer, der anvender databaser. 

Praktisk information

Programmering og databaser er adgangsgivende til Cphbusiness’ akademiuddannelse i informationsteknologi.

Programmering er godkendt på den nationale positivliste i erhvervsgruppen IT og teleteknik. Fagets akademikode er: 37894.

Databaser er godkendt på den nationale positivliste i erhvervsgruppen IT og teleteknik. Fagets akademikode er: 37709.

Forløbet består af to fag, og du vil derfor modtage undervisning i begge fag, ligesom du vil skulle til to eksamener.

Forløbet er et heltidsstudie på seks uger fordelt på fysisk fremmøde de fleste dage og enkelte tillægsdage med selvstudie og gruppearbejde. Kurset afvikles i dagtimerne med studieaktiviteter mandag til fredag kl. 9 - 15.

Vi anbefaler, at du har kendskab til engelsk, da store dele af kursusmaterialet vil være på engelsk.

ECTS

5 ECTS pr. fag. Det vil sige 10 ECTS for det samlede forløb.

Eksamen

Forløbet afsluttes med to separate eksamener.

Begge fag afsluttes med en individuel, mundtlig eksamen, hvor eksaminationen tager udgangspunkt i en skriftlig opgave og et praktisk produkt. Der udstedes to eksamensbeviser og et samlet kursusbevis.

Datoer

  • 8. april - 21. maj 2021
  • 25. maj - 5. juli 2021

Pris

Der er ingen egenbetaling, når du deltager som ledig på dette kursus og er blevet godkendt af din a-kasse eller dit jobcenter.

Prisen er 25.396,92 kr. Kursusmateriale bliver stillet til rådighed uden merpris.

Sted

Itucation
Svanevej 22
2400 København NV

Vær opmærksom på, at kurset bliver udbudt i samarbejde med Itucation, som vi derfor videregiver dine personoplysninger til.

  • Tilmelding

    Hvordan ansøger jeg?

    Du skal udfylde blanketten AR 237 og aflevere den til din A-kasse.

    Blanketten får du ved at udfylde kontaktformularen nedenfor. Angiv venligst hvilket kursus du er interesseret i.

    Du er først endelig tilmeldt, når vi har fået blanketten AR 237 retur fra din A-kasse.

    Der er ansøgningsfrist en uge inden kursusstart.

    Kontakt

    Har du spørgsmål om administration og tilmelding, hører vi gerne fra dig:

    Telefon: 36 15 45 00
    E-mail: ledig@cphbusiness.dk

    Du kan desuden udfylde formularen nedenfor. 

    Navn
    E-mail
    Emne
    Skriv her, hvilket kursus du vil tilmelde dig
  • Adgangskrav og optagelse

    Hvem kan deltage?

    Som dagpengemodtager i første ledighedsperiode har du ret til seks ugers gratis opkvalificering med en selvvalgt uddannelse. Uddannelsen skal tages inden for de første ni måneders sammenlagt ledighed for alle ledige fra 25 år. For personer under 25 år skal uddannelsen tages inden for de første seks måneder.

    Ansøgning og optagelse

    Vil du optages på akademiuddannelsen? Så skal du opfylde de krav, der stilles til din uddannelsesbaggrund og erhvervserfaring. Du skal have:

    • En relevant erhvervsuddannelse
      eller
    • en gymnasial uddannelse + to års relevant erhvervserfaring

    Hvis du ikke umiddelbart opfylder optagelseskravene, har du måske kvalificeret dig ad anden vej. Læs om realkompetencevurdering nedenfor.

    Kontakt vores vejledere, hvis du er i tvivl, om du kan optages:
    evu@cphbusiness.dk

  • Læringsmiljø

    Undervisningen består af klasseundervisning og er derudover baseret på kommunikation via en elektronisk undervisningsplatform, hvor der bl.a. sker aflevering og returnering af hjemmeopgaver.

    Klasseundervisningen veksler mellem oplæg fra underviseren og dialogbaseret undervisning. Vi arbejder med konkrete caseopgaver, der tager udgangspunkt i aktuelle problemstillinger fra praksis.

    Læs mere i vores brochure:

    Efter- og videreuddannelse Efter- og videreuddannelse - gør viden til værdi

  • Studievejledning

    Studievejlederne kan hjælpe dig med spørgsmål omkring studiets indhold. For eksempel hvis du er i tvivl om, hvilket studie eller fag du skal vælge.

    Har du problemer eller spørgsmål omkring tilmelding? Så kontakt administrationen.

    Henvendelse

    Du kan komme i kontakt med vores studievejleder på telefon 36 15 45 17 på følgende tidspunkter:

    Mandag: 9.00 - 12.30
    Tirsdag: 12.30 - 15.00
    Onsdag: Lukket
    Torsdag: 9.00 - 12.30
    Fredag: 9.00 - 12.30

    Du har også mulighed for at booke et telefonmøde med en studievejleder her: Book en telefonvejledning.

    Desuden er du altid velkommen til at kontakte os via vores kontaktformular eller sende en mail til evu@cphbusiness.dk.

    Vejledere

    Lea Clausen Lea Clausen

     Rikke Ellegård Hansen

  • Realkompetencevurdering

    Har du viden og erfaring, som du ikke har papir på, men som du har fået gennem kurser, dit arbejds- eller fritidsliv? Og er du interesseret i en akademi- eller diplomuddannelse? Så er realkompetencevurdering måske en mulighed for dig.

    En realkompetencevurdering betyder, at du kan få anerkendt og vurderet de kompetencer, den viden og de færdigheder, som du har fået uden for det etablerede uddannelsessystem, men gennem fx kurser, dit arbejds- eller fritidsliv.

    Læs mere om realkompetencevurdering her