Cphbusiness tilbyder kompetencegivende kurser på akademiniveau. Alle kurserne afsluttes med en eksamen og tæller 5 eller 10 ECTS.
Du har ret til seks ugers jobrettet uddannelse fra første ledighedsdag, hvis du er ufaglært eller faglært dagpengemodtager samt dagpengemodtager med en kort, videregående uddannelse (KVU), der samtidig har en erhvervsfaglig uddannelse.
Du har ret til seks ugers jobrettet uddannelse fra positivlisten (den landsdækkende positivliste) via a-kassen, hvis du er enten ufaglært, faglært dagpengemodtager, eller du både har en kort videregående uddannelse og samtidig har en erhvervsfaglig uddannelse.
Hvis du ikke er berettiget til et kursus ud fra ovenstående kriterier, har du mulighed for at ansøge om et kursus fra den regionale positivliste med seks ugers kurser for ledige via dit jobcenter.