Hvorfor skal du tage kurset?

I samarbejde med Ledernes KompetenceCenter udbydes kurset salg og salgspsykologi. Her får du en forståelse for grundlæggende salgspsykologi og kompetencer til at agere i forhold til forskellig kundeadfærd.

Du vil blandt andet få indsigt i grundlæggende teknikker til planlægning, gennemførelse og opfølgning af salgsmøder. Du vil få forståelse for vigtigheden af planlægning og færdigheder i at anvende konkrete værktøjer, så du kan planlægge og prioritere din tid effektivt og forebygge stress i salgsarbejdet. Derudover lærer du at tilpasse din adfærd og kommunikation til forskellige kundetyper, så du opnår bedre salgsresultater.

Praktisk information

Salg og salgspsykologi svarer til kurset salgspsykologi og grundlæggende salg i den gældende studieordning. Kurset skifter navn som følge af en opdatering af studieordningen. Har du tidligere taget kurset salgspsykologi og grundlæggende salg, skal du derfor ikke tage det igen. Vi forventer, studieordningen bliver opdateret i løbet af efteråret 2021.

Salgspsykologi og grundlæggende salg er adgangsgivende til akademiuddannnelsen i salg og markedsføring.

Salg og salgspsykologi svarer til kurset salgspsykologi og grundlæggende salg i den gældende studieordning. Kurset skifter navn som følge af en opdatering af studieordningen. Har du tidligere taget kurset salgspsykologi og grundlæggende salg, skal du derfor ikke tage det igen.

Salg og salgspsykologi er godkendt på den landsdækkende positivliste i erhvervsgruppen salg, indkøb og markedsføring samt på den regionale positivliste nr. 296 og nr. 297 i erhvervsgruppen salg, indkøb og markedsføring.

Fagets akademikode er 20104.

Kurset er et heltidsstudie på 6 uger som afholdes enten online eller fysisk fremmøde, selvstudie og gruppearbejde.

ECTS

10 ECTS.

Eksamen

Eksamenen er en individuel mundtlig eksamen, hvor eksaminationen tager udgangspunkt i en skriftlig opgave. Der udstedes eksamensbevis.

Datoer

Ingen kommende datoer.

Pris

Der er ingen egenbetaling, når du deltager som ledig på dette kursus og er blevet godkendt af din A-kasse eller dit jobcenter.

Prisen er 25.850 kr. inkl. litteratur og forplejning.

Sted

Ledernes KompetenceCenter

Vær opmærksom på, at kurset bliver udbudt i samarbejde med Ledernes KompetenceCenter, som vi derfor videregiver dine personoplysninger til.

  • Tilmelding

    Hvordan tilmelder jeg mig?

    Det er dit jobcenter eller din a-kasse, der tilmelder dig kurset. Skal dit kursus bevilges gennem a-kassen, skal du udfylde en blanket (AR 237), som du modtager ved at udfylde kontaktformularen nedenfor.

    Der er ansøgningsfrist en uge inden kursusstart.

    Kontakt

    Har du spørgsmål til kursets indhold, skal du kontakte den samarbejdspartner, vi udbyder kurset sammen med.

    Har du spørgsmål om administration, kan du kontakte Cphbusiness på telefon 36 15 45 07 eller bruge kontaktformularen nedenfor.

  • Adgangskrav og optagelse

    Hvem kan deltage?

    Som dagpengemodtager i første ledighedsperiode har du ret til seks ugers gratis opkvalificering med en selvvalgt uddannelse. Uddannelsen skal tages inden for de første ni måneders sammenlagt ledighed for alle ledige fra 25 år. For personer under 25 år skal uddannelsen tages inden for de første seks måneder.

    Ansøgning og optagelse

    Vil du optages på akademiuddannelsen? Så skal du opfylde de krav, der stilles til din uddannelsesbaggrund og erhvervserfaring. Du skal have:

    • En relevant erhvervsuddannelse
      eller
    • en gymnasial uddannelse + to års relevant erhvervserfaring

    Hvis du ikke umiddelbart opfylder optagelseskravene, har du måske kvalificeret dig ad anden vej. Læs om realkompetencevurdering nedenfor.

    Kontakt vores vejledere, hvis du er i tvivl, om du kan optages:
    evu@cphbusiness.dk

  • Læringsmiljø

    Undervisningen består af klasseundervisning og er derudover baseret på kommunikation via en elektronisk undervisningsplatform, hvor der bl.a. sker aflevering og returnering af hjemmeopgaver.

    Klasseundervisningen veksler mellem oplæg fra underviseren og dialogbaseret undervisning. Vi arbejder med konkrete caseopgaver, der tager udgangspunkt i aktuelle problemstillinger fra praksis.

    Læs mere i vores brochure:

    Efter- og videreuddannelse Efter- og videreuddannelse - gør viden til værdi

  • Studievejledning

    Studievejlederne kan hjælpe dig med spørgsmål omkring studiets indhold. For eksempel hvis du er i tvivl om, hvilket studie eller fag du skal vælge.

    Har du problemer eller spørgsmål omkring tilmelding? Så kontakt administrationen.

    Henvendelse

    Du kan komme i kontakt med vores studievejleder på telefon 36 15 45 17 på følgende tidspunkter:

    Mandag: 9.00 - 12.30
    Tirsdag: 12.30 - 15.00
    Onsdag: Lukket
    Torsdag: 9.00 - 12.30
    Fredag: 9.00 - 12.30

    Du har også mulighed for at booke et telefonmøde med en studievejleder her: Book en telefonvejledning.

    Desuden er du altid velkommen til at kontakte os via vores kontaktformular eller sende en mail til evu@cphbusiness.dk.

    Studievejledningen holder lukket på telefonen i uge 29 og 30.

    Vejledere

    Lea Clausen 
    Lea Clausen

    Malene Krab Koed Eriksen
    Malene Krab Koed Eriksen

  • Realkompetencevurdering

    Har du viden og erfaring, som du ikke har papir på, men som du har fået gennem kurser, dit arbejds- eller fritidsliv? Og er du interesseret i en akademi- eller diplomuddannelse? Så er realkompetencevurdering måske en mulighed for dig.

    En realkompetencevurdering betyder, at du kan få anerkendt og vurderet de kompetencer, den viden og de færdigheder, som du har fået uden for det etablerede uddannelsessystem, men gennem fx kurser, dit arbejds- eller fritidsliv.

    Læs mere om realkompetencevurdering her

Kontakt os

Kontakt os og hør mere om kurser for ledige.

Telefon:

36 15 45 07

E-mail