Klage- og konflikthåndtering

Bliver du usikker, når en gæst klager? Har du oplevet konflikter med kunder og ikke vidst, hvordan du skulle tackle dem? Føler du din egen person bliver sat i spil i svære situationer? Det behøver ikke være sådan.

Vi tilbyder dig konkrete redskaber til at håndtere de svære situationer. Med udgangspunkt i dig og dine forudsætninger får du en værktøjskasse med hjem, så du bedre og med større overskud kan håndtere klager og konflikter med gæster/kunder – både ansigt til ansigt og digitalt.

På vores endagsforløb, klage- og konflikthåndtering, lærer du:

  • Forskellige tilgange til mennesker og deres relationer
  • Konkrete værktøjer til at skabe en god dialog mellem gæsten og medarbejder
  • Transaktionsanalyse for at opnå en bedre forståelse for psykologien i klagehåndtering

Kurset henvender sig til dig, der har direkte kundekontakt og ønsker at sikre, at klager bliver taget i opløbet i det daglige arbejde med kunderne. Ud over at spare tid, letter effektiv klagehåndtering også din hverdag som frontmedarbejder.

Hvem er dine undervisere?

Rikke Sode har over 20 års international erfaring inden for hotel- og rejsebranchen og har håndteret gæsteklager og svære situationer i mange sammenhænge.

Kim Nielsen har flere års erfaring i hotelbranchen, især fra receptionen, og har haft ansvar for ansigt til ansigt- og digital klagehåndtering. Som ekspert inden for feltet underviser han i klagehåndtering.

Pris

1.850 kr. Forplejning indgår ikke (dog vil der være kaffe, te og vand), men der er mulighed for at købe mad i kantinen på stedet.

Dato

Kurset finder sted onsdag den 27. marts 2019 kl. 09:00-16:15.

Sted

Cphbusiness Nørrebro
Blågårdsgade 23B
2200 København N

Andre kurser til frontmedarbejderen

Gå ikke glip af de andre kurser tilknyttet kompetenceløftet til frontmedarbejderen.

Vejen til at skabe en ekstraordinær serviceoplevelse, der vil blive husket, går igennem flere områder. Med baggrund i aktuelle undersøgelser af lige præcis den ekstraordinært gode oplevelse for gæsten/kunden, har Cphbusiness sammensat et kort, præcist og meget praksisorienteret forløb til frontmedarbejderen. Vi har udvalgt de områder, hvor effekten er størst, uden at indsatsen bliver uoverskuelig.

Øvrige kurser i forløbet:

Kontakt

Har du spørgsmål til kurset, er du velkommen til at kontakte chefkonsulent Henriette Vollmers-Hansen fra fagområdet Service og Oplevelse eller Cphbusiness' hovedkontakt:

Henriette Vollmers-Hansen
Telefon: 36 15 46 67
E-mail: hvh@cphbusiness.dk

Cphbusiness
Telefon: 36 15 45 00
E-mail: kontakt@cphbusiness.dk

Kommende hold

Fag

{{typeName}}
{{educationName}}

Periode

Navn Sted Start Dag Pris
{{course.courseName}} {{course.courseName}} {{ course.location.shortName }} {{ course.startDate | cultureDate:'da-DK':true}} {{ course.weekdays[0] | courseWeekday:'da-DK' }} {{course.signupFee | currency : 'kr.' : 0}} Tilmeld