Kursus for multiprojektledere

Vil du gerne lære at lede flere projekter samtidig? På dette kursus får du værktøjer til prioritering, planlægning og ledelse, så du kan holde boldene i luften på den myldrende projektarbejdsplads.

Mængden af projekter og udviklingsaktiviteter stiger i alle virksomheder. Ofte finder små og store projekter sted sideløbende og trækker på samme ressourcer. Derfor er der behov for "multiprojektledere": Medarbejdere, der mestrer at lede flere sideløbende projekter og aktiviteter samtidig.

På dette kursus får du værktøjer til prioritering, planlægning og ledelse, som sætter dig i stand til at holde boldene i luften på den myldrende projektarbejdsplads.

Kurset for multiprojektledere henvender sig til mellemledere, projektledere, udviklingsmedarbejdere og alle andre med ansvaret for at styre mange sideløbende projekter og udviklingsaktiviteter.

Når du gennemfører kurset, får du en række teknikker, værktøjer og metoder både til at planlæge og prioritere mellem projekter og til at motivere og lede medarbejdere i et travlt og omskifteligt miljø.

Kurset inddrager eksempler og cases fra kursisternes egne arbejdspladser og giver dig et kursusbevis som multiprojektleder.

Du lærer blandt andet at:

  • Planlægge og overskue mange sideløbende projekter
  • Prioritere mellem aktiviteter og opgaver
  • Forstå arbejdspladsens behov for at drive mange udviklingsaktiviteter og projekter
  • Anvende gængse værktøjer til projektledelse
  • Motivere og vejlede medarbejdere i dine projekter
  • Holde hovedet koldt, når du selv har ansvaret for mange opgaver på én gang

Pris

1.500 kr. inkl. forplejning og moms.

Datoer

Kurset forløber over to undervisningsgange: 27. august 2018 og 10. september 2018. Begge dage klokken 10.00 til 17.00.

Sted

Cphbusiness Lyngby
Nørgaardsvej 30
2800 Lyngby

Kontakt

Har du spørgsmål til kurset, er du meget velkommen til at kontakte underviser Thomas Demidoff eller Cphbusiness' hovedkontakt.

Underviser: Thomas Demidoff
Telefon: 36 15 48 92
E-mail: thde@cphbusiness.dk

Cphbusiness
Telefon: 36 15 45 00
E-mail: kontakt@cphbusiness.dk