Visuelle præsentationer

På kurset visuelle præsentationer lærer du at lave vellykkede præsentationer, der understøtter dit budskab, er let forståelige og har et stærkt grafisk udtryk.

I en hverdag, hvor mere og mere af vores arbejde sker digitalt, oplever vi også, at vores præsentationer skal blive skarpere og mere strukturerede. Vi vil alle sammen gerne lave den præsentation, der understøtter vores budskab, er let forståelig, har gode billeder og matcher virksomhedens grafiske udtryk – men hvordan lykkes du med det?

På kurset visuelle præsentationer vil du få mere viden om, hvilke værktøjer der er relevante i forskellige situationer, og hvilke regler der gælder for ophavsrettigheder, designmanualer m.m.

På kurset vil du lære om:

  • Brug af din virksomheds designmanual
  • Programmer til grafisk opsætning
  • Microsoft PowerPoint og programmets funktioner
  • Brug af billeder: Hvad må du, og hvad må du ikke?

Kurset henvender sig til dig, som arbejder med visuelle præsentationer i forskellig grad, men ikke nødvendigvis har en baggrund inden for grafisk design. Du laver fx oplæg og præsentationer til møder, opdaterer virksomhedens hjemmeside, udarbejder salgsmaterialer eller ligenden. Kurset er åbent for alle interesserede.

Der er to kursusdage med fremmøde fra kl. 9 til 15. HK stiller computere til rådighed, men du må også gerne medbringe din egen bærbare PC.

Der er ingen eksamen på kurset, men du modtager et kursusbevis.

Visuelle præsentationer er én af fremtidens digitale kompetencer og er udarbejdet på baggrund af HK og KL's kompetencehjul.

Sted

HK Hovedstaden
Svend Aukens Plads 11
2300 Københavns S

Pris

Prisen for deltagelse på kurset er 1.650 kr.

Flere kurser

Gå ikke glip af de andre kurser tilknyttet kompetenceløftet til det digitale PC-kørekort