SmartLearning - online uddannelse

SmartLearning er Danske Erhvervsakademiers online tilbud om videreuddannelse. SmartLearning gør det muligt at tage akademi- og diplomuddannelser online.

Har du lyst til at studere online?

Som et samarbejde mellem Danmarks otte erhvervsakademier tilbyder SmartLearning efter- og videreuddannelse som e-læring. Du kan tage de samme akademi- og diplomuddannelser, som du kender fra Cphbusiness – blot som 100% online studie.

Uddannelserne er specielt designet til dig, der har et fuldtidsarbejde og gerne vil have en videregående uddannelse eller ønsker at uddanne dig sideløbende med dit job.

Ved et online studie kan du sidde overalt i verden og studere – eneste krav er at du har en internetforbindelse. På den måde får du et uddannelsestilbud, der tager hensyn til din familiesituation, karriere, geografiske placering og faglige kompetencer.

Sådan foregår et online studie hos SmartLearning

Et studie hos SmartLearning foregår 100% online på undervisningsplatformen Studie SmartLearning. Din eksamen vil også være online, dog er de skriftlige eksamener med fremmøde.

Når du deltager i onlineundervisning hos SmartLearning, kan du studere, hvor og når du vil. Du mødes et par gange i løbet af dit fag med din underviser og dine medstuderende i realtid, men ellers foregår kommunikationen løbende på platformen, og så kan du booke individuelle vejledningsmøder. Du får feedback på udvalgte afleveringsopgaver undervejs, og du kan blive bedt om at give og modtage feedback fra dine medstuderende. Du vil også prøve kræfter med quizzer o.l., som giver dig øjeblikkelig feedback og stimulerer din nysgerrighed og faglighed. Din viden deler du med dine medstuderende, ligesom de deler med dig.

Se udvalget hos SmartLearning

Onlineundervisning på Cphbusiness 

Du har også mulighed for at tage enkelte fag online på Cphbusiness. Vi tilbyder både hold med 100% fysisk fremmøde, et mix af fremmøde og onlineundervisning og tæt på 100% onlineundervisning. Når du tilmelder dig, vil du kunne se, hvilken model der gælder for det valgte hold.

Vælger du et onlinehold på Cphbusiness, vil der altid være en underviser til stede på det tidspunkt, undervisningen er planlagt til, og du vil opleve dialog og interaktion. Den gode undervisning, du kender, rykker med andre ord hjem til dig, hvor du kan mødes med dine undervisere og medstuderende i et virtuelt klasselokale.

Se Cphbusiness' online akademifag

Se Cphbusiness' online diplomfag