Formuerådgivning

Formuerådgivning

Vil du styrke dine kompetencer inden for privatkunderådgivning, så du kan give dine kunder et økonomisk overblik, der gør dem i stand til at træffe et oplyst valg omkring deres formue? Så er kurset formuerådgivning lige noget for dig.

Derfor skal du tage kurset

På kurset formuerådgivning får du en solid forståelse for sammenhængen mellem den makroøkonomiske udvikling og formuerådgivning.

Du får viden om værdipapirer, forsikring, pensionsopsparing og de skattemæssige og juridiske konsekvenser ved dine privatkunders valg.

Du vil:

  • Blive klogere på forskellige metoder og teorier, der er gældende for investering i aktiver, pension, fast ejendom og investeringsprodukter
  • Lære at begrunde og formidle viden om rentestruktur, skattemiljø, porteføljeinvestering og gældspleje
  • Få kompetencer til at kunne håndtere kompleks rådgivning omkring den enkelte privatkundes samlede formueforhold

Indhold

På kurset formuerådgivning skal du blandt andet arbejde med:

  • Segmenteringsmodeller og kundeprofiler, herunder kunders livsfaser
  • Muligheder for investering i aktiver og pension, samt for finansiering af fast ejendom
  • Finansielle investeringsprodukter inden for kategorierne 'grøn' og 'gul'
  • Regler for investeringsrådgivning og værdipapirhandel til privatkundesegmentet
  • Arv, testamenter, begunstigelse og særeje mv. i forhold til investering i aktiver og pension og skattemæssige konsekvenser heraf
  • Viden om forsikringsordninger, der har indflydelse på privatkundens formueforhold

Læs mere om læringsmål mv. i studieordningen.

Eksamen og ECTS

Formuerådgivning er et valgfag på diplomuddannelsen i finansiel rådgivning. Faget svarer til 10 ECTS-point.

Eksamenen er en fire timers skriftlig prøve.

Kontakt os

Vil du høre mere om dine muligheder for efteruddannelse? Tøv ikke med at kontakte os.

Telefon:

36 15 48 66 Åbningstider

E-mail