14.11.2012
Jakken er blevet importeret fra Danmark. Strandende er tomme og Portugal er delvist blevet et mindre sjovt land at bevæge sig i. Sammenlignet med andre steder i Europa er jeg dog stadig vældig tilfreds!
Blog 2 kommer på baggrund af en masse indtryk de seneste par dage. Det er rigtig interessant og lærerigt at befinde sig samme sted i udlandet over en længere periode, og så et sted, som ikke umiddelbart er i dette lands hovedstad, hvor livet altid er påvirket af udefrakommende input.
Man kommer mere ind under huden på lokalbefolkningen.
Traditionen tro holder portugiserne meget af at være sammen med deres familier, især i weekenden, hvor langt de fleste har decideret faste middagsaftaler som absolut første prioritet.
I lørdags oplevede jeg denne tradition sammen med familien Cabral i bedsteforældrenes hus og børnenes barndomshjem nær byen Alochete.
Hvad jeg troede var en ’normal’ frokostaftale med min kammerat og hans familie, viste sig at være et større arrangement, der afslutningsvis endte med en mindre gewesen.
De store kokkehuer og delikate ganefugtere var hevet frem til dagens ’event’, hvor snakken var i centrum til trods for alle de lækre retter, der befandt sig på bordet.
Bedstefar, der knap kunne høre os, men formentlig alle naboer hørte ham, var overhoved i familien, hvilket prægede samtalernes forløb. Man har respekt for de ældre - uden at være hierarkisk.
Som dagens gæst var der stor attention omkring mig og mine rødder. Hurtigt kunne det konkluderes, at danske og portugisiske traditioner varierer en del fra hinanden.
Eksempelvis noget, som jeg egentlig ikke har noget imod, nemlig at være væk fra familien juleaften, er i dette forum slet ikke på tale. Som det så smukt udtrykkes på tysk: Arbeit macht frei. Udtrykt på portugisisk: la onda la familia.
Denne kultur fascinerer mig meget. På sin vis tror jeg, vi i Danmark kan lære en masse fra denne mentalitet, især fra familierelationerne.
Perspektiverer man disse træk fra familiekulturen over i samfundets struktur, finder man egentlig en del ligheder. Karriere bliver i mange tilfælde tilsidesat til fordel for familie og traditioner…
Tilbage til dagen med familien. Efter spisningen gik snakken over i mere seriøse emner, såsom Portugals økonomiske situation.
Som ofte hørt blandt især uge, er landets og dens regering ”F***ED”.
Fremtidsudsigterne ser mørke ud, hører jeg ofte, hvor tidligere tider har budt på større økonomisk sikkerhed og vækst. Det er dog svært at nikke genkende til ved umiddelbare indtryk fra hverdagen. Folk har nye biler, pænt tøj, råd til at gå på café og shoppe i de mange butikker. Men hvad lurer under overfladen er et fundament, som tilsyneladende er meget ustabilt.
Minimumslønnen er 450 Euro pr. måned. Men stadig har disse borgere råd til bil og hus/lejlighed. Hmmmm…
Som så mange andre steder i verden kommer pengene fra bankerne. Alle har gæld og meget af det. Men hvorfor forgælde sig, hvis det forværrer ens fremtidsudsigter..? Fordi det er billigere at låne penge til at eje, end det er at leje. Det vil sige, at store dele af befolkningen er låst fast økonomisk ét sted (eks. I hus), hvilket gør dem ufleksible, urisikovillige og ude af stand til at investere.
Men hvad gør regeringen ved denne løbebane, der minder om en blindgyde? – Sælger!
For at dække de økonomiske tab, der nu engang er i samfundet, bliver dette finansieret af profitten fra udenlandske investeringer, som primært inkluderer naturressourcer og land. Kortsigtede lappeløsninger er, hvad Portugal oplever for tiden for at opretholde levestandarden. Om dette holder, er svært at gennemskue.
En midaldrende kvinde med job, mand og 4 børn omtalte Portugal som et uland, der er på vej ned ad rutsjebanen…
Efter 2 mdr. i landet vil jeg ikke kommentere på denne konklusion men blot bruge det som et input af min samlede vurdering af landet.
Nok om samfundsøkonomi og kulturen. Vejret nærmere sig de 20 grader i dag, solen skinner fra en skyfri himmel, og bølgerne runder 2½ meter. Organisationsmodulet skal lige overstås, hvorefter jeg stikker vest på med mit NYE surfboard.
Ohh, fremgang på firmafronten. Den første butik i Portugal har prydet wracken med longboards fra Danmark. Aura Surf Shop i Costa da Caparica har joinet familien, hvilket betyder at Jibe Longboards hermed er et internationalt brand…
Billedet her er taget i Sagres, Europas (fastlandet) sydvestligste punkt. Hjernedød natur/udsigt/SURF !
Billedet i toppen viser to voksne børn, der har en vild nedtur…
Dagens citat: ”My no. one mission is to encourage the oppressions to rise against the oppresionists”.
Over N’ Out
/Alexander Bengtsen
