Europæisk samarbejde

Cphbusiness Lyngby var vært, da 60 studerende fra tre europæiske lande søsatte stort turismeprojekt.

02. juli 2013

De 60 studerende fra Holland, Spanien og Danmark var de sidste to uger af juni samlet til et intensivt program om risikostyring inden for turismeområdet.

De to uger på Cphbusiness Lyngby markerede starten på et treårigt, EU-støttet samarbejde mellem Cphbusiness og Universitat de les Illes Balears på Mallorca og Saxion University of Applied Science i Holland. Der deltager 20 studerende fra hvert land.

Jeanne Zillmer, underviser på serviceøkonomuddannelsen på Cphbusiness Lyngby, siger om projektet:

“Der er så vidt vi ved ikke andre i Europa, der underviser inden for området. Det er spændende sammen med internationale studerende og kolleger at udvikle læringen om risikostyring inden for turismeområdet".

I 2014 holdes uddannelsestræffet på Mallorca og i 2015 i Holland.