Dag 1-2: Søndag den 16. og mandag den 17. februar 2014
Søndag aften skulle vi alle mødes og spise middag sammen. Det gjorde vi på restauranten lige over for vores hotel. Snakken gik primært på, hvad folk tidligere havde oplevet. Nogen havde besøgt Phuket, Helge havde været i Junglen, mens andre havde set en masse af Bangkok.
Herefter tog de fleste af os i byen for at fejre, at Mark havde fødselsdag da klokken blev midnat.
Mandag morgen mødtes vi alle med vores ”kontaktperson”, Greg. Alle syntes det var lidt spændende at have uniform på – og vi var spændte på, hvad der ventede os på universitetet.
På skolen blev vi introduceret til de professorer, vi kommer til at møde – og de andre internationale studerende, bl.a. 2 fra Kina.
På skolen fik vi en introduktion til vores projekt, og efter skole mødtes grupperne og udvekslede ideer og fik skrevet lidt løst og fast om problemformuleringen. I samme forbindelse fik vi en smule sparring af Helge.
Indtil nu har vi haft flere forelæsninger – nogle mere interessante end andre. Specielt har vi alle fundet stor interesse i en forelæsning, der handlede om kulturforskelle mellem Europa og Thailand. Der er virkelig mange småting, der er anderledes.
Onsdag morgen skulle vi tidligt op, og de fleste valgte derfor at droppe bytur og druk tirsdag aften og i stedet mødes ved poolen. Vi sad ved poolen – med en øl fra 7/11 i hånden og fødderne dyppet i vand. Først her havde vi rigtig tid til at snakke - uden det hele handlede om projekt og skole.
Indtil videre er min fornemmelse, at alle har oplevet en masse – men at dagene går utrolig hurtigt. Vi kan dårligt se, hvornår vi skal finde tid til projektskrivning.
Marlene Laura Jørss
(Finansøkonom)