Den første tid i Skotland

Jakob Jessen læser laborant og er i praktik i Skotland.

Læs Jakobs beretning om den første tid.

17. oktober 2014

Først var det ferie, så var det forvirrende... og nu er det fantastisk.

Da jeg skulle af sted til Skotland, ønskede jeg ingen store afskedsscener, jeg havde sagt farvel til dem, der skulle siges farvel til, og jeg havde fået min bror til at sætte mig af i lufthavnen uden at gå med ind.

Jeg havde egentlig formået at holde det hele på afstand, og først da jeg havde afleveret min bagage, indså jeg, at jeg faktisk skulle flytte til et andet land - noget der var virkeligt skræmmende og helt fantastisk at tænke på, på samme tid.

Da jeg ankom til Skotland et par timer senere, blev jeg mødt af min sambo Christian: Lejligheden havde jeg fundet hjemmefra, og Christian kendte jeg gennem mails og samtaler på Skype. Det gav mig på en eller anden måde en følelse af, at alting ikke var helt fremmed dette nye sted.

Vi tog bussen hjem, jeg pakkede ud og faldt hurtigt i søvn på trods af, at det hele var nyt og spændende.

Startede med ferie og sightseeing 

Jeg havde valgt at ankomme en måned før min praktik startede og afholdt derfor det meste af min sommerferie i Edinburgh (noget jeg helt klart vil anbefale folk der vælger at søge praktik i udlandet at gøre). Det gav mig muligheden for at lege turist, lære byen at kende og at knytte nogle bekendtskaber inden jeg startede min praktik.

Den første måned gik derfor hurtigt med sightseeing, pubcrawls og møder i diverse internationale grupper gennem noget der hedder www.meetup.com.

I praktik i en forskningsgruppe

Da det endelig blev min første arbejdsdag, tog jeg meget spændt hen til University of Edinburghs kemiafdeling, hvor jeg mødtes med min supervisor, Scott, som er leder af forskningsgruppen, hvor jeg skulle gennemføre min praktik.

Scott introducerede mig for resten af cockroft-gruppen, som alle var ph.d.-studerende, og fortalte mig, at folk i høj grad styrede deres egne arbejdstider, men at de fleste ankom omkring kl. 10 hver dag. De eneste faste aktiviteter, der var i gruppen, var mandagens "chalk talks", hvor hvert medlem fremlægger ugens resultater og diskuterer eventuelle problemstillinger med resten af gruppen – og så gruppefrokosten hver fredag.

Scott og jeg snakkede kort om, hvad jeg skulle arbejde med, et projekt som omhandler "through space substituent effects" (jeg tror ikke, at jeg fangede så meget på det tidspunkt), og så blev jeg sat til at læse sikkerhedsmanualen og se et sikkerhedsforedrag på universitetets hjemmeside, så jeg kunne komme i gang med arbejdet.

De første uger i gruppen var forvirrende, og jeg følte mig på mange måder som en klodset, lille dreng, der aldrig havde været i et laboratorium før. Jeg kunne ikke finde noget som helst, og selvom jeg anser mig selv som rimelig god til engelsk, krævede det meget at vende sig til alle de engelske udtryk. I dag tror jeg, at jeg ville have svært ved at forklare om gruppens projekter på dansk, da jeg er vant til at tænke på det og forklare på engelsk.

Mine kolleger viste sig hurtigt at være super søde og hjælpsomme og fik mig hurtigt til at føle mig som et integreret medlem af gruppen.

Jeg arbejder allerede nu langt mere selvstændigt i laboratoriet, end jeg havde troet, jeg ville komme til efter så kort tid.

Jeg har daglig kontakt med Scott, men jeg ved også, at jeg kan spørge de andre om hjælp og sparre med dem, især Nick (den ph.d.-studerende der er udnævnt til min mentor, hvis projekt ligger tæt op af det som jeg arbejder med), men i høj grad også de andre medlemmer af gruppen, de kommer også til mig for at sparre, selvom de har langt højere teoretisk viden end jeg har, noget som gør at jeg virkelig føler mig som en del af gruppen.

Stemningen og atmosfæren i gruppen er langt mere afslappet, end jeg havde troet, den ville være i en forskningsgruppe. Jeg arbejder sammen med nogle af de klogeste og mest målrettede mennesker, jeg har mødt i mit liv, alligevel er der dagligt tid til smalltalk og en kop kaffe (hvis du da ikke lige er i gang med et tidsafhængigt eksperiment).

Selvom jeg til tider har haft hjemve, så er jeg samtidig glad for, at min praktik kun lige er startet, og at der er lang tid til, at jeg skal forlade Skotland.

Jeg greb chancen og tog af sted, det har helt sikkert været det rigtige at gøre, og jeg kan kun anbefale det.

Jakob Jessen
Oktober 2014

Læs mere om praktik i udlandet