Cphbusiness Disruptors Academy

Den 31. januar til 3. februar 2017 inviterede Cphbusiness til fire dages Future Camp med eksponentielle teknologier på programmet.

01. september 2016

Disruptors Academy var fire dage, hvor vi samlede 50 studerende, undervisere og virksomheder for at stille skarpt på nogle af de teknologier, der kommer til at ændre brancher og fremtidens arbejdsmarked markant. Vi dykkede ned i alt fra kunstig intelligens og 3D-print til bitcoins. Læs invitationen og se billeder fra arrangementet nedenfor.

Billeder fra Disruptors Academy

Du kan se alle billeder fra Disruptors Academy her: Galleri.

Læs den oprindelige invitation til Disruptors Academy her:

Ansøgning for praktikstuderende

Vi vil gerne klæde dig bedst muligt på til fremtiden, mens du er tættest på erhvervslivet – dvs. mens du er i praktik. Derfor giver vi dig som studerende mulighed for at være med på Future Camp sammen med andre studerende, undervisere og virksomheder med andre fagligheder end dig. Fælles for alle er, at I brænder for at skabe fremtiden. Derudover er det oplagt, at du bruger din viden fra Future Camp i din hovedopgave. Det kan du tale videre med din praktikvejleder om.

Vi har plads til maksimum 30 studerende. Derfor vil vi gerne høre lidt mere om dig, så vi kan sætte det rigtige team. Det bliver en stejl læringskurve, insights i vilde teknologier og fire dage, som kommer til at sætte sine spor.

  • Ansøg om at komme med her.
    Deadline for ansøgning er 13. januar og det er gratis at deltage.
  • Den 16. januar får du at vide, om du er kommet med.
  • Vil du vide mere eller sende en invitation til en medstuderende, så kan du downloade en invitation her.
  • Invitér din praktikvirksomhed med – invitationen finder du her.

Tilmelding for virksomheder

Disruptors Academy er en oplagt mulighed for at få en hands-on-oplevelse med disruption. Du kan vælge at deltage alle fire dage eller bare én dag. Deltager du alle dage, garanterer vi, at du bliver udfordret, og at de fire dage får dig til at se verden anderledes bagefter. Deltager du én dag, sørger vi for inspiration og nyeste viden inden for den teknologi, som vi tager op den enkelte dag. Det overordnede program for dagene finder du nedenfor.

  • Tilmeld dig én eller flere dage på Disruptors Adacemy her. Deadline for tilmelding er 13. januar, og det er gratis at deltage.
  • Har du brug for at kunne sende en invitation til Disruptors Academy videre i din organisation, så kan du downloade den her.

Praktisk information:

  • Tid: 31. januar – 3. februar 2017 – alle dage er fra kl. 8.30-17.00 (det er frivilligt, om man også bliver aftenen med. Vi slutter helt kl. 20.30).
  • Sted: Københavnsområdet – dagene afholdes på forskellige lokationer. Mere info følger ved tilmelding.
  • Deltagelse er gratis, men der er max. plads til 50 deltagere. Vi sørger for forplejning undervejs.
  • Deadline for tilmelding er 13. januar 2017.

Program:

Dag 1 – 31. januar
Tema: Exponentiel udvikling

Vi dykker ned i de store udfordringer, vores verden står over for, og introducerer jer for den opgave, I skal bruge de kommende fire dage på at løse.

  • Introduktion til den eksponentielle udvikling
  • Hvad er disruption, og hvordan kan vi arbejde med begrebet?
  • Teknologioplæg/teambuilding/opgaver

Dag 2 – 1. februar
Tema: Robotter og mennesker

På 2. dagen skal deltagerne inspireres til at tænke i nye baner, det gør vi ved at arbejde med eksponentiel teknologi.

  • Robotter
  • Kunstig intelligens
  • Bioteknologi og neuroscience

Dag 3 – 2. februar
Tema: 3D print, disruption og Blockchain

Med oplæg i 3D print og disruption vil dag 3 åbne op for deltagernes ”maker”-mindset.

  • 3D print og disruption
  • Kreativ tænkning ved brug af teknologi
  • Pretotyping, bruger drevet innovation og blockchain teknologi

Dag 4 – 3. februar
Tema: Eksponentielt entreprenørskab

Sidste dag har som formål at opsummere de findings, vi har arbejdet med de tre første dage, og hvordan man kan bruge disse til at imødekomme fremtidens udfordringer.

  • Pitch-session om de erfaringer deltagerne har gjort sig
  • Feedback på deltagernes løsningsforslag

Oplægsholdere på Disruptors Academy

  • Anders Hvid, Co-founder, adm. direktør hos Dare Disrupt, Adjunct Faculty Singularity University.
  • Søren Stig, Business Angel og rådgiver hos BeMyEyes.
  • Thomas Terney, Ph.D. i Kunstig Intelligens, Singularity University Alumni.
  • David Christensen, Associate Professor DTU,, co-funder af Shape Robotics.
  • Erick Thümer, CEO Thürmer Tools og ekspert i 3D-print.
  • Jacob Bøtter, Entreprenør, forfatter og founder af Wemind.

__________________________________________________________________________

Nedenfor kan du læse mere om nogle af de aktiviteter med eksponentiel udvikling, som vi tidligere har sat i søen. 

Cphbusiness Future Summit 2016

Den 6. oktober blev eksponentiel udvikling og fremtidens arbejdsmarked sat på dagsordenen i Forum.

Future Summit var en stor succes. Forum var fyldt med studerende, Cphbusiness medarbejdere og virksomheder. Det var en dag, hvor fremtid blev til nutid, og hvor verdensklasse-keynote speakers satte fokus på nogle af de teknologier, der kommer til at præge din arbejdsplads, og som stiller nye etiske krav. Future Summit var kun første skridt i at sætte fremtiden på dagsordnen – vi opdaterer løbende om nye tiltag her på siden.

Få et recap fra dagen her

Vi har samlet lidt inspirationsmateriale fra dagen her:

Vi opdaterer løbende, hvis vi får mulighed for at uploade mere materiale. Desværre har vi ikke rettigheder til at videregive materiale fra de to keynote speakers fra Singularity University, Raymond McCauley og David Roberts.

  • Anders Hvids foredrag ’Velkommen til fremtiden: Introduktion til den eksponentielle teknologiske udvikling’.

  • Thomas Terneys foredrag ’Intelligent fremtid: Kunstig intelligens - når computere bliver smarte’.

  • Kris Østergaards foredrag ’Fremtidens virksomheder er eksponentielle organisationer’.

Tjek også de startups, der pitchede på EXPO-scenen og som på rekordtid har skabt nye forretningsmodeller inden for deleøkonomi, virtual reality, DNA-tests, kunstig intelligens og meget mere.

Startups, der holdt oplæg på EXPO-scenen

Future Summit

virtual reality

Se flere billeder og interviews fra dagen på facebook, instagram og med hashtagget #cphbusinessfuture

På scenen var bl.a. følgende keynote speakers

(Nedenstående videoer er ikke fra selve dagen)

David Roberts

David Roberts er en af verdens førende eksperter i disruptiv innovation og eksponentiel teknologi. Han har været Vice President ved Singularity University og har to gange været direktør (og alumni) for deres Global Solutions Program.

David Roberts har vundet flere priser som CEO og serie-iværksætter og har startet virksomheder med investeringer på over $100 millioner fra Kleiner Perkins, Vinod Khosla, Cisco, Oracle, Accenture, In-Q-Tel og andre. Han er modtager af flere æresbevisninger og priser og har været den ledende kraft i udviklingen af nogle af de mest komplekse og state-of-the-art systemer som f.eks. satellitter, droner og fusions-centre.

Raymond McCauley

Raymond McCauley arbejder med det nyeste inden for bioteknologi og er både forsker, ingeniør og entreprenør. Han er chef for Singularity Universitys Biotech Track og en af de fire grundlæggere af fakultetet ved Singularity University.

Han er medstifter og hovedmanden bag BioCurious, der er et hackerspace for bioteknologi, og del af det team, som har udviklet næste generations-metoder for DNA-sekventering hos Illumina. Han har arbejdet inden for bioinformatik, kræft-sekventiering og genomik. Hans arbejde er bl.a. omtalt i Wired, Forbes, Time og Nature.

Program - 6. oktober 2016

08.00

Summit åbner.
Kaffe og fremtidsudstillinger.

09.00

Unge for fremtiden: Velkomst
ved Ole Gram-Olesen, rektor, Cphbusiness og Sebastian Pilegaard Laursen, President, Cphbusiness Students

Klargøring til fremtiden
ved Laila Pawlak, CEO, DARE2 og DARE2mansion

Velkommen til fremtiden: Introduktion til den eksponentielle teknologiske udvikling
ved Anders Hvid, CEO, DareDisrupt

Du er fremtidens computer!
ved Raymond McCauley, Chair Biotechnology, Singularity University

Dit fremtidsøjeblik
ved Cecilie Waagner Falkenstrøm, kunstner og ph.d.-studerende, Royal College of Art London

11.30

Frokost og fremtidsudstillinger

12.30

Intelligent fremtid: Kunstig intelligens - når computere bliver smarte
ved Thomas Terney, CEO, React

Dom over fremtiden: Fremtidens dilemmaer og hvad du vil gøre ved dem
ved dommerbot, Freya Oropeza, Thomas Christensen, Jonathan Rosenberg Abel, Richard Gordon Andersen, Phillip Hornehøj og Stine Lund Johansen 

13.45

Pause, kaffe og fremtidsudstillinger

14.15 

Fremtidens virksomheder er eksponentielle organisationer
ved Kris Østergaard, Chief Innovation Officer, DARE2 og DARE2mansion

Cphbusiness Future 
ved Charlotte Lundblad, bestyrelsesformand i Cphbusiness' bestyrelse

Disruption og fremtidens vindere
ved David Roberts, Faculty, Singularity University

16.00 

Farvel og ud i fremtiden!

Spørgsmål?

Har du spørgsmål til Cphbusiness Future Summit 2016, så kontakt os gerne på futuresummit@cphbusiness.dk.

Mere om alle talerne

  • David Roberts

    David Roberts er en af verdens førende eksperter i disruptiv innovation og eksponentiel teknologi. Han har været Vice President ved Singularity University og har to gange været direktør (og alumni) for deres Global Solutions Program.

    David Roberts har vundet flere priser som CEO og serie-iværksætter og har startet virksomheder med investeringer på over $100 millioner fra Kleiner Perkins, Vinod Khosla, Cisco, Oracle, Accenture, In-Q-Tel og andre. Han er modtager af flere æresbevisninger og priser og har været den ledende kraft i udviklingen af nogle af de mest komplekse og state-of-the-art systemer som f.eks. satellitter, droner og fusions-centre.

  • Raymond McCauley

    Raymond McCauley arbejder med det nyeste inden for bioteknologi og er både forsker, ingeniør og entreprenør. Han er chef for Singularity Universitys Biotech Track og en af de fire grundlæggere af fakultetet ved Singularity University.

    Han er medstifter og hovedmanden bag BioCurious, der er et hackerspace for bioteknologi, og del af det team, som har udviklet næste generations-metoder for DNA-sekventering hos Illumina. Han har arbejdet inden for bioinformatik, kræft-sekventiering og genomik. Hans arbejde er bl.a. omtalt i Wired, Forbes, Time og Nature.

  • Laila Pawlak

    Laila Pawlak er en international oplægsholder og ekspert i disruption og fremtidens kundeoplevelser. Hun er stifter af de prisvindende virksomheder DARE2, DARE2mansion og thinkubator og er en del af fakultetet ved Singularity University.

    Laila Pawlak er tidligere blevet anerkendt som en af de mest talentfulde virksomhedsledere i Danmark og har to gange været nomineret til Årets Kvindelige Iværksætter.

  • Kris Østergaard

    Kris Østergaard er en efterspurgt analytiker, taler og en af verdens førende eksperter i eksponentielle organisationer og har bl.a. oversat Salims Ismails bestseller om emnet til dansk. Kris Østergaard er sammen med hans partner Laila Pawlak forfatter til “The Fundamentale 4s”,  medstifter af thinkubator -  en startup accelerator og corporate inkubator, co-working-stedet DARE2mansion og innovationshuset DARE2.

    Kris Østergaard er rådgiver og investor i flere start-ups, en af stifterne bag SingularityU Copenhagen Chapter og faculty på Singularity University.

  • Anders Hvid

    Anders Hvid er entreprenør, foredragsholder, futurist og forfatter til bogen “Forstå Fremtiden”. Han er faculty på Singularity University, lead for dets københavnske Chapter and alumni fra Graduate Studies Programme.

    Anders Hvid er stifteren af DareDisrupt, der arbejder med virksomheder for at skabe radikal innovation, strategi og forretningsudvikling baseret på nye teknologier. Han er også ekspert i 3D-print.

  • Thomas Terney

    Thomas Terney er ekspert i kunstig intelligens. Han er CEO og grundlægger af React og foredragsholder. Som facilitator inden for forretningsudvikling hjælper han virksomheder med at forstå den disruptive påvirkning, der kommer fra digitale teknologier.

    Han har baggrund i medicinalindustrien, hvor han bl.a. har arbejdet som Director of IT Strategy og Demand Management hos Novozymes. Thomas Terney har en ph.d. i kunstig intelligens fra Roskilde Universitet. 

  • Cecilie Waagner Falkenstrøm

    Cecilie Waagner Falkenstrøm er en ung kunstner, fremtidsforsker og foredragsholder. Hun arbejder i krydsfeltet mellem kunst, ny teknologi og brugerinteraktion. Hun udforsker eksempelvis nye potentialer inden for kunstig intelligens og virtual reality. Cecilie Waagner Falkenstrøm er bl.a. kendt for begrebet ”Det umuliges mulighed” og har lavet store kunstinstallationer på Christiansborg, Det Kongelige Teater og Kgs. Nytorv metrostation.

    Cecilie Waagner Falkenstrøm er ph.d.-studerende på Royal College of Art i London. Cecilie Waagner Falkenstrøm er uddannet både MA Fine Art fra kunstakademiet i London og cand.merc fra Copenhagen Business School. Hun har tidligere arbejdet som management consultant.

    Læs mere på www.ceciliefalkenstrom.com

Programmet for EXPO Scenen