Jobsøgningsworkshop gik godt

Torsdag den 24. august 2017 inviterede alumne-netværket dimittender og studerende til jobsøgningsworkshop med efterfølgende networking.

11. september 2017

Oplægsholder Helle Vendelbo Jensen fra HK faciliterede workshoppen og førte deltagerne igennem, hvordan man laver et relevant CV og en god jobansøgning.

Mere end 10 studerende og alumner deltog, da Cphbusiness Alumni holdt sit første event på Cphbusiness i Hillerød.

Helle sørgede for, at der var øvelser og diskussioner blandt deltagerne i løbet af workshoppen. På den måde fik deltagerne gjort sig nogle vigtige refleksioner, de kan bruge, når de skal præsentere sig selv i et CV og en jobansøgning.

Efterfølgende gav Helle personlig vejledning til deltagerne, hvor især miljøteknologer og laboranter kunne drage nytte af Helles viden fra Dansk Laborant Forening.

CV-tjek

Til workshoppen kunne deltagerne også booke 20 minutter med en CV-ekspert og få personlig feedback på deres CV.

Jannik Stage fra Teknisk Landsforbund gav deltagerne en grundig og brugbar vejledning i, hvordan de kunne forbedre deres CV.

- Dit CV giver en arbejdsgiver et førstehåndsindtryk af din faglige profil og af, hvordan du vil bringe dem værdi. Det vil sige, hvilke slags opgaver du vil kunne løse for dem, og hvordan du er i arbejdsammenhæng, forklarer Jannik Stage, konsulent fra Teknisk Landsforbund.

Professionelle portrætter

Efter workshoppen kunne deltagerne netværke og få taget deres portrætfoto af en professionel fotograf.

Arrangementet var sponsoreret af HK og Teknisk Landsforbund.

Se billederne fra arrangementet på Facebook.