Kampen om din opmærksomhed

Må jeg bede om din opmærksomhed, tak?

Det er lidt fantastisk, at du er landet på denne artikel. I virvaret af de omkring 5.000 indtryk, som du skal igennem i dag, er jeg lykkedes med at fange din opmærksomhed. I dette øjeblik, i dette lille hjørne af internettet, har du valgt at klikke ind forbi denne artikel fra Cphbusiness Alumni.

Du vil sandsynligvis klikke videre, inden du har læst blot 20% af artiklen. Så lad mig give dig det vigtigste budskab først: Du skal tage magten over, hvem og hvad der optager dig. Det er ikke helt nemt. Men det er nøglen til succes i opmærksomhedsøkonomien.

Den stigende kamp

Baggrunden for min taknemmelighed over din opmærksomhed er den stigende kamp for at presse budskaber og indtryk ind i din hverdag.

Som forbruger er du mål for firmaer og teknologier, der intenst kæmper om at være lige præcis det, der optager dig. De kender mere og mere til dig og kan ved hjælp af uanseelige datamængder finde lige præcis de informationer frem, som fanger og fastholder din opmærksomhed.

Interessant nok handler det overhovedet ikke om, hvad du bruger din tid på, men om hvad der optager dig imens. Så du kan fint sidde til et seminar, i et tog, hjemme på sofaen med familien eller for den sags skyld bag rattet i din bil, alt imens internetmedierne lokker dig til at deponere din opmærksomhed i deres varetægt. For det er her, hvor du bliver påvirket til endnu et køb - og ikke i den analoge, offline og fysiske verden.

Fokus på den unge generation

Kampen om vores opmærksomhed er imidlertid ikke ens for alle målgrupper. Udviklingen af den adfærdsteknologi, der ligger til grund for opmærksomhedsøkonomien, har længe haft et fokus på særligt den købestærke unge generation.

Siden årtusindskiftet er vores opmærksomhed gledet væk fra de traditionelle medier som fjernsynet og aviser og ind i spilverdenen, i browservinduet eller på vores mobile enheder - og igennem hele denne udvikling har det til hver en tid været de yngste på forbrugsmarkedet, der har været mest udsat og mest modtagelige overfor nye kommercielle måder at forstyrre os på.

Konflikt på tværs af generationer

Den tendens skaber en tydelig konflikt på tværs af generationer, da de digitale forstyrrelser ofte bliver fejlfortolket af arbejdsgivere, forældre, undervisere og øvrige repræsentanter for den ældre og mindre digitale generation.

Her tror man fejlagtigt, at det er "unge nu til dags", der ikke besidder en evne til at koncentrere sig og være til stede i det fysiske rum - alene fordi deres opmærksomhed er på mobilen eller lignende. Men det kan den unge generation sagtens! Kampen om deres opmærksomhed er på et helt andet niveau, da flere unge besidder en evne og interesse for at bevæge sig på flere medier. Men det kan selvsagt have en bagside: At man mister kontrollen med medieanvendelsen.

Det vigtige budskab

Dermed kan vi vende tilbage til det vigtige budskab. Du skal tage magten over, hvem og hvad der optager dig - og du skal gøre det samme for dit publikum. Hvis man tøver over for denne del af den digitale udvikling, vil man ende med fejlbeslutninger og manglende modstandsdygtighed over for internetmedierne.

Reklamebingo som våben

Det måtte TV 2 erkende sidste år, så de indførte en såkaldt reklamebingo i deres TV-reklamesektion. Her kan TV-seerne, der troligt havde kigget på reklamer for vaskemiddel, ferierejser og blødt toiletpapir, siden TV 2 startede i 1988, nu vinde præmier ved at deltage i en undersøgelse på mobilen om, hvilke reklamer de netop lige havde set.

Det virker lidt tosset, men TV 2 Reklame var tvunget til at gøre noget. De havde opdaget konkurrencen om opmærksomhed og havde behov for at engagere deres publikum. Så kunne de sikre sig, at reklamepauser ikke tabte opmærksomheden fra deres publikum til internetmedierne.

Eksemplet fra TV 2 Reklame viser, at kravene til at vinde andres opmærksomhed er stigende. Men det betyder langt fra, at kampen er tabt. Kravene betyder alene, at vi alle bør tage vores konkurrencesituation op til overvejelse.

Som oplægsholder og underviser ved jeg selv, at det kan være svært at komme igennem til alle kursisterne hele tiden. Men lykkedes man med at gøre undervisningen engagerende og relevant for kursisterne, så vil hovedparten af opmærksomheden være på undervisningen. Igen, det er ikke nemt. Derfor bør man fortløbende se på nye undervisningsformer - ligesom internetmedierne konstant arbejder på at forbedre deres adgang til opmærksomhed.

Undgå at blive fravalgt

En lignende refleksion bør du gøre på vegne af dit publikum - hvilket vil sige alle dem, som du ønsker at formidle til. Det kan være dine kolleger, kunder eller kursister. Hvis du ikke er mere interessant eller engagerende, end det som dit publikum kan finde på deres mobil, så bliver dine budskaber (og dig) fravalgt i strømmen af informationer.

Og ja, det er aldrig en rar ting at blive fravalgt. Det kan få selv de mest selvsikre typer til at gøre drastiske ting som at bede publikum om at slukke mobilen - gentagne gange - eller komme med sarkastiske kommentarer under et møde.

Den slags sociale overgreb på mobilsnigerne er en fælde, som du for alt i verden må undgå. Du må ikke få den opfattelse, at du kan kræve andres opmærksomhed. Der er alt for stort et udbud i opmærksomhedsøkonomien til, at du kan kræve en efterspørgsel fra dit publikum.

Således vil jeg også bukke og takke for din opmærksomhed. Siden du kom så langt i artiklen, må der have været det helt rette match mellem mine budskaber - og din interesse. Så nu vil jeg anbefale dig at sætte dig lidt tilbage i stolen og give en tanke eller to til din position i opmærksomhedsøkonomien. Hvilke krav stiller du til det, der skal optage dig? Og hvilke krav stiller dit publikum? Tag dig en tænkepause, og giv dig selv noget af din egen opmærksomhed.

Om bloggeren:

Mads Svaneklink er kommunikationsrådgiver og Partner hos Analog. Hans artikler til Cphbusiness Alumni omhandler mødet mellem teknologi og erhvervsliv med fokus på de barrierer, der opstår i introduktionen af nye teknologier og eksisterende arbejdsgange.

Siden 2012 har Mads Svaneklink undervist i digitale færdigheder på videregående uddannelser, i erhvervsorganisationer og fagforeninger.