Oplæg og debat: Bliv klogere på ledelse af unge anno 2018

Hvad kræver det at blive en succesfuld leder i 2018? Det sætter Cphbusiness fokus på den 11. juni sammen med Tænketanken DEA, Lederne og Dansk Industri, hvor du kan komme til oplæg og debat.

11. maj 2018

Hvad skal der til for at lykkes som leder anno 2018, og hvordan leder man unge bedst i dag?

Den 11. juni 2018 kan du blive inspireret og få løsninger med hjem, når oplægsholdere fra Cphbusiness, Tænketanken DEA, Lederne og Dansk Industri tager temperaturen på ledelsen af det danske arbejdsmarked.

Vi kommer med dugfriske analyser af den næste generation af medarbejdere og giver gode råd til lederen, der har en nøglerolle i en disruptiv tid.

Vi sætter ledelse af unge på dagsordenen

Danske virksomheder står over for store udfordringer, når det kommer til ledelse af unge og nye medarbejdere i både nutidens og fremtidens digitale hverdag.

Vi har i dag et arbejdsmarked med fem generationer med vidt forskellige forudsætninger og forventninger til arbejdsmarkedet, og de skal samarbejde om at løse opgaver. Men skal man inddele medarbejdere i de gamle og de unge i den tro, at det letter ledelsesopgaven? Eller skal man i stedet skære alle over en kam? Og hvilken rolle har lederen i det?

Vær med, når Cphbusiness den 11. juni 2018 fra klokken 14.00 til 17.00 sætter ledelse af unge på dagsordenen i samarbejde med Tænketanken DEA, Lederne og Dansk Industri på Cphbusiness Søerne.

Program

  • Velkomst
  • Ledelse af unge - ved Karen C. Rasmussen
    Er de unge i virkeligheden så vanskelige at lede?
  • Lederne og DEA - ved Helle B. Madsen og Signe E.B. Christensen
    Hvorfor er mellemledelse så svært? Hvilke udfordringer præger mellemledere i en disruptiv tid? Og hvordan kan de håndteres?
  • Dansk Industri - ved Kinga S. Christensen
    Hvilke udfordringer oplever virksomhederne - et strategisk ledelsesperspektiv.
  • Pause
  • Debat og spørgsmål fra salen

Tilmelding

Det er gratis at deltage, men vær opmærksom på, at der er et begrænset antal pladser, som vi fordeler efter først-til-mølle-princippet.

Tilmeld dig her: Arrangement om ledelse af unge.

Tid og sted

Mandag den 11. juni 2018 fra klokken 14.00 til 17.00 på Cphbusiness Søerne, Nansensgade 19, 1366 København K.


Læs også: Undersøgelse: Sådan skal man lede unge i dag


 

Spørgsmål og kommentarer

Du er velkommen til at skrive til lektor Karen Christina Rasmussen på kcer@cphbusiness.dk eller AC-fuldmægtig Camilla Bernth på camb@cphbusiness.dk.