
Innovation i praksis
Vil du lære at lede innovative processer og projekter og få færdigheder til at skabe fremdrift og bedre resultater? Så er kurset innovation i praksis lige noget for dig.
Tilmelding til Innovation i praksis
{{selectedCourse.courseName}}
Onlinehold på Cphbusiness
Når du deltager i onlineundervisning på Cphbusiness, vil der altid være en underviser til stede på det tidspunkt, undervisningen er planlagt til, og du vil opleve dialog og interaktion. Den gode undervisning, du kender, rykker med andre ord hjem til dig, hvor du kan mødes med dine undervisere og medstuderende i et virtuelt klasselokale.
Uanset, om din undervisning foregår online eller med fysisk fremmøde, kommer du til at følge den sædvanlige plan for dit fag. Det betyder, at du vil følge undervisning med en underviser, du vil læse litteratur, udarbejde opgaver, lave gruppearbejde og sparre med dine medstuderende og din underviser. Helt som normalt.
Onlinehold hos SmartLearning
SmartLearning er Danske Erhvervsakademiers online tilbud om videreuddannelse. Når du deltager i onlineundervisning hos SmartLearning, er undervisningen som udgangspunkt ikke fastlagt til et bestemt tidspunkt. Du kan studere, når det passer dig, og du er ikke afhængig af, at underviser og medstuderende er til stede samtidig med dig, da undervisningen sker asynkront. Du vil følge undervisning som selvstudie i form af videoer og webinarer, ligesom du vil læse litteratur og udarbejde opgaver. SmartLearnings onlinehold fremgår som "Online (SmartLearning)", når du tilmelder dig.
Vælger du et onlinehold på Cphbusiness, vil der derimod altid være en underviser til stede på det tidspunkt, undervisningen er planlagt til, og du vil opleve dialog og interaktion. Den gode undervisning, du kender, rykker med andre ord hjem til dig, hvor du kan mødes med dine undervisere og medstuderende i et virtuelt klasselokale. Vores onlinehold fremgår som "Online (Cphbusiness)", når du tilmelder dig.
Der er ingen hold i øjeblikket
Giv mig besked, når jeg kan tilmelde mig næste hold eller et lignende kursus.
Fandt du ikke det, du søgte?
Så har SmartLearning måske faget online. SmartLearning er Danske Erhvervsakademiers online tilbud om videreuddannelse på akademi- og diplomniveau. Se udbuddet på smartlearning.dk.
Derfor skal du tage kurset
Innovation er på dagsordenen på alle arbejdspladser og finder sted på alle niveauer fra topledelsen til den daglige drift. Det stiller krav til medarbejderne, der skal kunne indgå i innovationsprocesser og være med til at skabe værdi gennem fornyelse.
På kurset innovation i praksis lærer du, hvordan du og din arbejdsplads kan arbejde effektivt med innovation. Du lærer om værktøjer til at styre innovation, og du får forståelse for de forhold, der fremmer nytænkning og kreativitet i organisationen. Uanset om du er leder eller tager del i innovationsprocesser, bliver du i stand til at spotte mulighederne for fornyelse og dermed forløse innovationspotentialet hos både dig selv og din arbejdsplads.
Du vil:
- Blive klogere på innovation, og hvordan virksomheder skaber værdi gennem nytænkning
- Lære, hvordan arbejdspladser og medarbejdere kan blive mere innovative ved at arbejde systematisk med processer, værktøj og ikke mindst mindset, der understøtter innovation
- Få færdigheder til at udvikle og understøtte potentialet hos dig selv og dine kolleger
Kurset innovation i praksis er relevant for dig, uanset om du har ansvar for virksomhedens innovation eller på eget initiativ ønsker at få en bedre forståelse for innovation. På kurset tager vi udgangspunkt i dine egne cases og erfaringer og giver dig værktøjer, som du kan bruge i praksis fra dag ét.
Indhold
På kurset innovation i praksis skal du blandt andet arbejde med:
- Arbejdsprocesser i den innovative organisation
- Kreativitet og ledelse af kreative processer
- Det strategiske arbejde med idéer
- Det innovative team
- Ledelse af innovation
- Forskellige typer af innovation
Læs mere om læringsmål mv. i studieordningen.
Eksamen og ECTS
Innovation i praksis er et valgfag på akademiuddannelsen i innovation. Faget består af 10 ECTS.
Du kan tage faget som et enkeltstående kursus eller som en del af en hel uddannelse.
Eksamenen er en mundtlig prøve på baggrund af skriftlig opgave og er med intern censur.
Innovation i praksis svarer til faget innovationsledelse. Faget skiftede navn pr. 1. august 2020 som følge af en opdatering af studieordningen for uddannelsen. Har du tidligere læst faget innovationsledelse, skal du derfor ikke tage dette fag igen.
Om reservation af hold
Det er gratis og uforpligtende at reservere plads på et hold. Din reservation er ikke bindende, og du kan altid springe fra igen.
Det er helt uforpligtende
Når du reserverer plads på et kursus, holder vi en plads til dig indtil 8 dage inden holdstart. Foretager du dig ikke noget, annullerer vi automatisk din reservation 7 dage, inden kurset starter.
Det er gratis at reservere en plads
Det koster intet at reservere en plads på et hold. Når du har reserveret en plads, sender vi dig en bekræftelsesmail med et link, så du nemt kan færdiggøre og betale din tilmelding, når det passer dig. Du får også et direkte link til at annullere din reservation, hvis du ikke længere ønsker en plads på holdet. Glemmer du at færdiggøre din tilmelding, minder vi dig om det på mail, så du ikke mister din plads.
Spørgsmål?
Vil du gerne høre mere? Så tøv ikke med at kontakte os på telefon 36 15 48 66 eller e-mail udbud@cphbusiness.dk.
Uddan dig ved siden af jobbet og få op til 10.000 kroner til din efter- og videreuddannelse via omstillingsfonden. Puljen er forlænget til og med 2023.

- Online informationsmøde 7. juni 2023
- Hør mere om efter- og videreuddannelse på deltid.
Printvenligt materiale om faget
Kontakt os
Vil du høre mere om dine muligheder for efteruddannelse? Tøv ikke med at kontakte os.