Hvorfor skal du tage faget?
Projektledelse er i stigende grad en efterspurgt kompetence hos medarbejdere uanset branche og funktion, da projektlederens evne til at skabe overblik og fremdrift øger sandsynligheden for, at initiativer bliver en succes.
Samtidig øges behovet for, at medarbejdere forstår og bidrager til den bæredygtige agenda, så virksomheder og organisationer kan imødekomme de stigende krav om bæredygtige initiativer fra politikere, kunder og samarbejdspartnere.
På faget bæredygtig projektledelse introducerer vi dig til klassiske og agile projektmetoder, der giver dig et solidt fundament til at realisere og tilpasse projekter til omverdenens skiftende forventninger og behov.
Du lærer også, hvordan den bæredygtige projektleder tager højde for, at styringen og ledelsen er bæredygtig, og at selve projektet har fokus på fx FN's verdensmål.
Du vil:
- Blive introduceret til projektledelsesværktøjer, som du kan bruge til at udvikle og styre planer, kvalitet, mål, interessenter, risici og din egen rolle som projektleder
- Få indsigt i FN's verdensmål, den tredobbelte bundlinje (people, planet, profit), og hvordan du kan omsætte FN's verdensmål i praksis
- Lære at forstå styringen af et projekt fra start til slut og bruge redskaberne til at kunne udvikle din egen ledelsespraksis inden for projektområdet
- Få en forståelse for teori, praksis og metode inden for klassisk og agil projektledelse
Indhold
Du vil blandt andet komme til at arbejde med:
- Den måde, du gerne vil indgå i projektet – hvad du gerne vil stå for
- Redskaber til at udvikle din egen ledelsespraksis inden for projektområdet
- Hvordan den agile tilgang adskiller sig fra den klassiske, plandrevne tilgang til projekter
- Målsætning, interessenter, risiko, planlægning, kommunikation og projektorganisationen
- Teori, værktøjer og metode inden for agil projektledelse
- Hvordan bæredygtighed kan tænkes ind i projekter, så der er fokus på people, planet og profit
- Hvordan du kan optimere samarbejdet både i projektgruppen og blandt interessenterne, så dit projekt bliver bæredygtigt og forankret i organisationen
Læs mere om læringsmål mv. i studieordningen.