Digital markedsføring

Vil du styrke dine kompetencer inden for markedsføring via sociale medier og generelt online eller skabe markedsføringsmæssig værdi for din virksomhed online? Så er faget digital markedsføring skræddersyet til dig.

Hvorfor skal du tage faget?

De webbaserede platforme er inde i en rivende udvikling, og derfor er det centralt at være opdateret. Det bliver du med faget digital markedsføring.

Du vil:

  • Lære at udarbejde en digital strategi, og hvordan du implementerer den
  • Lære selvstændigt at analysere, planlægge og gennemføre opgaver i forbindelse med digital markedsføring
  • Lære at samarbejde på tværs i din virksomhed om digital markedsføring - både med fagfolk og ikke-specialister

Indhold

  • Sociale medier
  • Søgemaskineoptimering
  • Linkbuilding
  • Konvertering
  • Konceptudvikling
  • Key performance indicators

Læs mere om læringsmål mv. i studieordningen.

Eksamen og ECTS

Digital markedsføring er et valgfrit fagmodul på akademiuddannelsen i salg og markedsføring. Fagmodulet omfatter 10 ECTS.

Eksamenen består af en mundtlig prøve kombineret med et praktisk produkt og en disposition. Der er intern censur.

  • Få op til 30.000 kroner til din efter- og videreuddannelse
  • Uddan dig ved siden af jobbet og få op til 30.000 kroner til din efter- og videreuddannelse.