Ledelse

Vil du udvikle dit eget ståsted som leder, så du kan stå endnu stærkere i din lederposition og håndtere vanskelige ledelsessituationer? Så er diplomuddannelsen i ledelse den rette for dig.

Hvorfor læse ledelse?

Diplomuddannelsen i ledelse er attraktiv for dig, der sidder i et lederjob eller har en koordinerende leder- eller støttefunktion.

På diplomuddannelsen i ledelse får du styrket dine ledelseskompetencer, og du lærer at arbejde professionelt med kommunikation, relationer, strategi og forandringsledelse.

Læs ledelse og få viden og værktøjer målrettet dig

På uddannelsen får du nye ledelsesværktøjer, som du kan bruge i dit job fra dag ét af, og vi tager udgangspunkt i de nyeste teorier og værktøjer samt din organisation og fokuserer på dig som leder, dine erfaringer og ledelsesudfordringer.

Derudover vil du få indsigt i dine egne ledelsesmæssige kompetencer, og du lærer at anvende nye ledelsesværktøjer, der styrker dit personlige lederskab og udvikler dine ledelseskompetencer.

0
har også læst ledelse
på Cphbusiness
har også læst ledelse
på Cphbusiness

Indhold på diplomuddannelsen i ledelse

På diplomuddannelsen i ledelse får du blandt andet kendskab til:

  • Det personlige lederskab
  • Forandringsledelse
  • Innovationsledelse
  • Ledelse af medarbejdere
  • Faglig udvikling
  • Teori om ledelse, organisation og strategi
  • Human resource management
  • Teamledelse og coaching
  • Jura
  • Strategisk ledelse
  • Globalisering
  • Filosofi

Læs mere om læringsmål mv. i studieordningen.

Uddannelsens opbygning

Diplomuddannelsen i ledelse er en erhvervsrettet videregående uddannelse, som læses på deltid.

Uddannelsen består af tre obligatoriske fag og tre valgfag. Alle fag afsluttes med en eksamen, og uddannelsen afsluttes med et skriftligt afgangsprojekt. En diplomuddannelse tager typisk to et halvt til tre år at gennemføre med et fag pr. halvår. Hvert fag har en varighed på ca. tre til seks måneder.

Valgfrihed på uddannelsen i ledelse

Du bestemmer selv, om du vil tage hele diplomuddannelsen i ledelse eller blot udvælge de fag, der interesserer dig. Vær opmærksom på, at du maks. kan tage 10 ECTS uden for fagområdet.

Bliv ringet op og tag en snak om valg af fag eller uddannelse, og hvordan du finder tiden.

Kommende hold

Fag

{{typeName}}
{{educationName}}

Tid og sted

Navn Sted Start Dag Pris
{{course.courseName}} {{course.courseName}} {{course.courseName}}
Sidste chance
Online {{ course.location.shortName + (course.isBlended ? '/online' : '') }} {{ course.startDate | cultureDate:'da-DK':true}} {{ course.weekdays[0] | courseWeekday:'da-DK' }} {{course.signupFee | currency : 'kr.' : 0}} Gå til kurv Tilmeld
  • Adgangskrav og optagelse

    Vil du optages på diplomuddannelsen? Så skal du opfylde de krav, der stilles til din uddannelsesbaggrund og erhvervserfaring. Du skal have:

    • En kort eller mellemlang videregående uddannelse (minimum to år)
      og
    • Mindst to års relevant erhvervserfaring efter afsluttet uddannelse

    Hvis du ikke umiddelbart opfylder optagelseskravene, har du måske kvalificeret dig ad anden vej. Læs om realkompetencevurdering nedenfor.

    Når du ansøger om at blive optaget, skal du vedhæfte et CV. Læs vores guide til CV'er her.

    Kontakt vores vejledere, hvis du er i tvivl, om du kan optages: evu@cphbusiness.dk

  • Studiets opbygning og fag

    Diplomuddannelsen i ledelse tæller 60 ECTS og er bygget op af tre obligatoriske fag, tre valgfrie fag og et afgangsprojekt.

    Hvis du ønsker at læse en hel uddannelse, anbefaler vi, at du starter med faget det personlige lederskab og forandring, inden du starter på de andre obligatoriske fag.

    Gennemgående for alle fag er, at du som studerende inddrager problemstillinger, erfaringer og fortællinger fra din egen organisation for at give stof til refleksion og for at forankre læring og udvikling i din egen praksis.

    Valgfrie fag

    Du kan vælge mellem de fag, der er knyttet til profilen. Desuden kan du vælge fag uden for fagområdet svarende til max 10 ECTS.

    Fag

    Obligatoriske fag

    Valgfrie fag

    Afgangsprojekt

  • Sammenlægning af de obligatoriske fag

    Denne information er til dig, som har læst et eller flere af de obligatoriske fag på diplomuddannelsen i ledelse (ud fra gammel studieordning).

    Da vi pr. 1. august 2018 overgik til en ny studieordning, blev de tidligere seks obligatoriske 5 ECTS-fag sammenlagt til tre 10 ECTS-fag.

    Da vi er opmærksomme på, at nogle af jer kun mangler første eller anden del, vil det derfor være muligt at følge de nye fag enten helt eller delvist og kun gå til eksamen i de temaer, I mangler - altså på den gamle studieordning (gældende før 1. august 2018). Du har mulighed for at tage den del, du mangler, inden for den seksårige periode, alle studerende har til at færdiggøre uddannelsen uanset studieordning.

    Du skal blot tilmelde dig her på hjemmesiden til det relevante 10 ETCS-fag, du ønsker at følge, og ved tilmeldingen uploade et kort brev med information om, hvilket fag du tidligere har læst, og at du ønsker optagelse på baggrund af den gamle studieordning (gældende før 1. august 2018). Du vil herefter blive optaget på faget og vil kun skulle til eksamen i den del af faget, du mangler.

    Prisen for dig vil være den samme som på de andre 5 ECTS-fag, nemlig 8.500 kr.

    Nye fag

  • Onboarding til Cphbusiness og metodeworkshops

    Onboarding til diplomuddannelsen i ledelse

    Er du ny studerende på Cphbusiness, starter din uddannelse med onboarding. Arrangementet afholdes lige inden opstart af dit hold, og du vil modtage mere information i din e-boks, inden du starter.

    Vi byder dig velkommen til Cphbusiness og introducerer dig til vores digitale læringsplatform Moodle og nogle af de faciliteter, du har mulighed for at benytte som studerende. Vi fortæller om, hvordan det er at være studerende på diplomuddannelsen i ledelse på Cphbusiness, hvordan vi tilrettelægger undervisningen og giver dig vejledning om gode studieteknikker.

    Metodeworkshops

    Som supplement til den almindelige undervisning tilbyder vi studerende på diplomuddannelsen i ledelse at deltage i tre workshops om metode.

    Tidspunkt og adresse

    Onboarding til diplomuddannelsen i ledelse på Cphbusiness og de tre metodeworkshops afholdes som fællesarrangementer på diplomuddannelsen. Arrangementerne afholdes enten online eller med fysisk tilstedeværelse. Du får nærmere besked, når du har tilmeldt dig et fag på diplomuddannelsen i ledelse.

    Se datoer, tidspunkt og lokation for den almindelige undervisning i faget i tilmeldingsmodulet.

  • Sådan foregår undervisningen

    Viden koblet til din hverdag

    Cphbusiness er kendetegnet ved en undervisningsform, som er praksisnær og øvelsesbaseret.

    Det vil sige, at underviser og kursisterne inddrager cases og praktiske eksempler fra egen hverdag i undervisningen, og at du kommer til at arbejde med kursets indhold i tiden mellem undervisningsgangene, så du får koblet teorien på din egen hverdag.

    Hvis du tilmelder dig et hold, hvor der indgår online undervisning, vil der også være en underviser til stede i undervisningen. Du vil derfor opleve dialog og interaktion online på samme måde, som når undervisningen foregår i et fysisk lokale.

    Undervisningen tilrettelægges, så du kommer til at arbejde med din egen praksis, læse litteratur, løse opgaver, lave gruppearbejde og sparre med dine medkursister og din underviser.

    Undervisningsformer

    Nedenfor kan du læse mere om de forskellige former for undervisning, som Cphbusiness tilbyder. Du vil kunne se, hvilken undervisningsform der gælder for det pågældende hold, når du tilmelder dig.

    Undervisning med fysisk fremmøde

    • Vi mødes alle til undervisning på én af Cphbusiness' lokationer, hvor vi arbejder med teori og modeller med udgangspunkt i din praksis, så det giver mening i din hverdag.

    Online undervisning med tilstedeværelse

    • Vi mødes alle til undervisning på den online platform Zoom, hvor vi arbejder med teori og modeller med udgangspunkt i din praksis, så det giver mening i din hverdag.
    • Din underviser vil facilitere gruppearbejde og diskussioner i plenum på samme måde som i et fysisk lokale.
    • Fordelen ved online undervisning er, at du ikke bruger tid på transport til Cphbusiness' lokationer og kan deltage i undervisningen, hvor end du måtte befinde dig.

    Blended learning - undervisningen veksler mellem fysisk fremmøde og online tilstedeværelse

    • Vi mødes alle til undervisning - nogle gange på én af Cphbusiness' lokationer og nogle gange på Zoom.
    • Det betyder, at du ikke bruger tid på transport til Cphbusiness' lokationer hver gang, der er undervisning.
    • Når du tilmelder dig, vil du kunne se, hvilke undervisningsgange der er planlagt med hhv. fysisk fremmøde og online undervisning.
    • Din underviser vil facilitere gruppearbejde og diskussioner i plenum, uanset om det er online eller med fysisk fremmøde.
    • Vi arbejder med teori og modeller med udgangspunkt i din praksis, så det giver mening i din hverdag.

    Hybridundervisning – deltag fysisk eller online afhængigt af, hvad der passer dig

    • Vi mødes alle til undervisning - nogle kursister vil være til stede på én af Cphbusiness’ lokationer, mens andre deltager via Zoom.
    • Det betyder, at du kan vælge fra gang til gang, om det passer dig bedst at møde fysisk op, eller om du vil deltage online.
    • Det betyder også, at du kan møde kursister fra hele landet.
    • Vi arbejder med teori og modeller med udgangspunkt i din praksis, så det giver mening i din hverdag.
  • Facts

    Sted

    Ved tilmelding kan du se, på hvilken af vores lokationer undervisningen finder sted.

    Varighed og undervisningsform

    En hel uddannelse tager typisk tre år at gennemføre med 1-2 fag pr. halvår.

    Undervisningen ligger normalt i dagtimerne mellem klokken 09.00 og 15.00 eller om aftenen mellem klokken 17.00 og 20.00. Du skal regne med at bruge 12 til 15 arbejdstimer pr. uge inklusive undervisning, forberedelse og eksamen.

    Vær opmærksom på, at undervisningen bliver tilpasset holdets størrelse. Den pædagogiske tilrettelæggelse af forløbet vil således variere, og der kan forekomme digitale undervisningselementer. Det betyder, at den samlede tid, som du skal bruge til undervisning, læsning, forberedelse og eksamensforberedelse, er den samme - men det kan være, at der på hold med få deltagere bliver færre undervisningstimer med et anderledes og tilpasset pædagogisk indhold.

    Omfang

    60 ECTS.

    Økonomi

    På diplomuddannelserne er der egenbetaling betalt af dig selv eller din arbejdsgiver. Dog er der mulighed for at søge midler fra omstillingsfonden, hvis du er faglært eller ufaglært og i beskæftigelse. Du kan læse mere om omstillingsfonden her.

    I nogle tilfælde kan der være mulighed for at søge om SVU (Statens Voksenuddannelsesstøtte). Få flere informationer på www.svu.dk.

    For vejledning og ansøgning om SVU henviser vi til:

    Københavns Professionshøjskole
    SVU-administrationen
    Humletorvet 3, K3/09
    1799 København V
    Telefon 51 38 04 11

  • Eksamen

    Eksamen

    Der afholdes eksamen efter hvert fag. Eksamen kan være enten skriftlig eller mundtlig. Du kan se, hvilken eksamenstype der gælder for det enkelte fag under beskrivelsen af faget her på hjemmesiden.

    En hel uddannelse afsluttes med et afgangsprojekt og en mundtlig eksamen.

  • Studievejledning

    Studievejlederne kan hjælpe dig med spørgsmål omkring studiets indhold. For eksempel hvis du er i tvivl om, hvilket studie eller fag du skal vælge.

    Har du problemer eller spørgsmål omkring tilmelding? Så kontakt administrationen.

    Henvendelse

    Du kan komme i kontakt med vores studievejleder på telefon 36 15 45 17 på følgende tidspunkter:

    Mandag: 9.00 - 12.30
    Tirsdag: 12.30 - 15.00
    Onsdag: Lukket
    Torsdag: 9.00 - 12.30
    Fredag: 9.00 - 12.30

    Du har også mulighed for at booke et telefonmøde med en studievejleder her: Book en telefonvejledning.

    Desuden er du altid velkommen til at kontakte os via vores kontaktformular eller sende en mail til evu@cphbusiness.dk.

    Studievejledningen holder lukket på telefonen i uge 29 og 30.

    Vejledere

    Lea Clausen 
    Lea Clausen

    Malene Krab Koed Eriksen
    Malene Krab Koed Eriksen

  • Muligheder for videreuddannelse og job

    Med en diplomuddannelse i ledelse vil du have et godt grundlag for at kunne varetage lederstillinger på alle niveauer i organisationen.

    Læs videre

    Hvis du vil studere videre, har du mulighed for at læse på master niveau både i Danmark og i udlandet. Vær dog opmærksom på uddannelsesinstitutionernes forskellige krav til eventuelle supplerende kurser.

  • Studieordning og bekendtgørelse

    Studieordning

    Bekendtgørelse

    Du finder link til den gældende bekendtgørelse om diplomuddannelser her.

    De seneste love og bekendtgørelser på området er tilgængelige på www.retsinfo.dk

  • Tidligere studieordninger
  • Online uddannelse

    Som et samarbejde mellem Danmarks ni erhvervsakademier, tilbyder SmartLearning efter- og videreuddannelse som e-læring. Du kan tage de samme akademi- og diplomuddannelser, som du kender fra Cphbusiness – blot som 100% online studie.

    Læs om dine muligheder for at studere online.

  • Selvstuderende

    Som selvstuderende kan du gå til eksamen på alle fag på vores deltidsuddannelser, hvis faget er i udbud.

    Som selvstuderende modtager du ikke undervisning eller vejledning fra Cphbusiness. Du får udelukkede stillet en eksamen til rådighed med en censor og en eksaminator.

    Alle fag er bekendtgørelsesbelagte og beskrevet i nationale studieordninger, der fastsætter fagets indhold, niveau og læringsmål. Den aktuelle studieordning og bekendtgørelse finder du her på hjemmesiden under de enkelte akademi- og diplomuddannelser.  

    I studieordningen kan du se de læringsmål, som eksaminator og censor vurderer dig på til eksamen. Eksamensformen kan du læse mere om i vores eksamenskataloger. Du vil få en karakter efter 7-trinsskalaen.

    Der er to eksamensterminer om året; sommer og vinter. Eksamen for selvstuderende afholdes på eksamensdatoer fastsat af Cphbusiness.

    Efter du har bestået din eksamen, fremsendes et eksamensbevis til din e-Boks. 

    Optagelseskrav

    Du skal opfylde adgangskravene for det fag, du ønsker at gå til eksamen i. Adgangskravene afhænger af fagets uddannelsesniveau.

    Priser

    Prisen for eksamen som selvstuderende afhænger af eksamensform og uddannelsesniveau. Kontakt os på e-mail eller telefon for at få oplyst prisen på en specifik eksamen.

    Kontakt os

    Cphbusiness Partner 
    E-mail: udbud@cphbusiness.dk 
    Telefon: 36 15 48 66

    Tilmelding

    Tilmeld dig ved at udfylde formularen herunder. Så kontakter vi dig med information om den næste eksamen i det ønskede fag.

  • Realkompetencevurdering

    Har du viden og erfaring, som du ikke har papir på, men som du har fået gennem kurser, dit arbejds- eller fritidsliv? Og er du interesseret i en akademi- eller diplomuddannelse? Så er realkompetencevurdering måske en mulighed for dig.

    En realkompetencevurdering betyder, at du kan få anerkendt og vurderet de kompetencer, den viden og de færdigheder, som du har fået uden for det etablerede uddannelsessystem, men gennem fx kurser, dit arbejds- eller fritidsliv.

    Læs mere om realkompetencevurdering her

  • FAQ - ofte stillede spørgsmål om videreuddannelse

    Har du spørgsmål til tilmelding, adgangskrav, dokumentation, betaling eller lignende, anbefaler vi, at du læser vores FAQ, som besvarer alle de oftest stillede spørgsmål om efter- og videreuddannelse på Cphbusiness.

    Læs vores FAQ om efter- og videreuddannelse.

Printvenligt materiale om uddannelsen

En vigtig brik i at blive den bedste leder, du kan blive, er en lederuddannelse på Cphbusiness.

Christian Mellergaard, Afdelingsdirektør, Jyske Bank

Kontakt os

Vil du høre mere om dine muligheder for efteruddannelse? Tøv ikke med at kontakte os.

Telefon:

36 15 48 66 Åbningstider

E-mail