Web-programmering server side

Brænder du for web-programmering, og vil du gerne forbedre dine evner på området? Så er fagmodulet i webprogrammering server side lige noget for dig. På fagmodulet lærer du bl.a. om konstruktion af dynamiske sider med forbindelse til database samt relaterede sikkerhedsaspekter.

Formål

Fagmodulets formål er at introducere dig til server side webudvikling, hvilket omfatter konstruktion af dynamiske sider med forbindelse til database samt relaterede sikkerhedsaspekter.

Modulet kvalificerer dig til at konstruere dynamiske server side programmer med forbindelser til bagvedliggende systemer, simpel kommunikation med client side-programmer samt vurdere typiske relaterede sikkerhedsaspekter. Endvidere kvalificerer modulet dig til at indgå i drøftelser vedrørende teknologivalg, performance og sikkerhed i forbindelse med server side webudvikling.

Indhold

  • Konstruktion og programmering af dynamiske server side webløsninger
  • Indsigt i grundlæggende sikkerhedsaspekter ved server side programmering
  • Forbinde server side programmer med bagvedliggende systemer
  • Konsekvensvurdering ved teknologivalg

Læs mere om læringsmål mv. i studieordningen.

Eksamen og ECTS

Web-programmering server side er et valgfrit fagmodul på akademiuddannelsen i informationsteknologi. Fagmodulet tæller 5 ECTS.

Eksamenen består af en mundtlig prøve kombineret med et praktisk produkt og en skriftlig opgave. Der er intern censur.

Vi anbefaler, at du tager fagene Grundlæggende programmering, Grundlæggende database og Web-programmering client side, inden du starter på Web-programmering server side.

  • Tilmelding via Bygovenpaa.dk
  • Tilmeldingen til fagmoduler på tre uddannelser sker nu på et eksternt website.
Hør en tidligere studerende fortælle om it-uddannelsen på Cphbusiness.