Hvorfor skal du tage kurset?
I samarbejde med Ledernes KompetenceCenter udbydes kurset projektledelse. Her får du den nødvendige teoriske viden inden for projektledelse. Kurset er samtidig praksisnært, så du får kompetencer, du kan bruge i et kommende job.
Efter kurset vil du kunne lede mindre eller mellemstore projekter, og du lærer at skabe optimale rammer for projektarbejde. Du bliver i stand til at afgrænse problemstillinger og finde de rette løsningsmodeller på både et ledelsesmæssigt og operationelt niveau. Endelig lærer du at allokere projektets ressourcer, så de udnyttes bedst muligt.
Kurset fokuserer på forskellige metoder inden for projektledelse og på, hvordan du udvikler din egen projektledelsesstil.
Praktisk information
Projektledelse er adgangsgivende til Cphbusiness' akademiuddannelse i ledelse.
Projektledelse er godkendt på den landsdækkende positivliste i erhvervsgruppen akademisk arbejde og ledelse samt på den regionale positivliste nr. 336, nr. 337 og nr. 338 i erhvervsgruppen ledelse.
Fagets akademikode er 37518.
Kurset er et heltidsstudie på seks uger fordelt på enten online eller fysisk fremmøde og med selvstudie og gruppearbejde.
ECTS
10 ECTS.
Eksamen
Eksamen er en individuel mundtlig eksamen, hvor eksaminationen tager udgangspunkt i en erhvervscase. Der udstedes eksamensbevis.
Datoer
- 9. august - 26. september 2023 (ferie uge 36)
- 11. oktober - 28. november 2023 (ferie uge 42)
- 6. november - 19. december 2023 (ferie 14. - 15. december)
Pris
Der er ingen egenbetaling, når du deltager som ledig på dette kursus og er blevet godkendt af din A-kasse eller dit jobcenter.
Prisen er 25.850 kr. inkl. litteratur og forplejning.
Sted
Ledernes KompetenceCenter
Vær opmærksom på, at kurset bliver udbudt i samarbejde med Ledernes KompetenceCenter, som vi derfor videregiver dine personoplysninger til.