Praktikophold i udlandet

Der er gode muligheder for at tage din praktik i udlandet og for at få hjælp til hele processen med at finde et praktikophold i udlandet, søge legater mm.

Cphbusiness International modtager mange henvendelser fra praktiksteder i udlandet, der søger praktikanter fra Cphbusiness til spændende opgaver, og vi sidder med lister og kontakt til praktiksteder, hvor praktikanter tidligere har været af sted. Destinationerne har været Spanien, Storbritannien, Tyskland, USA, Island, Asien og mange flere spændende steder i verden.

Tager du på praktik i Europa kan du søge et Erasmus+ eller Nordplus legat, der tildeles til mange studerende ved Cphbusiness hvert eneste semester.

Du er altid velkommen til at kontakte Frederik Hasle ved Cphbusiness International frha@cphbusiness.dk for at få vejledning og hjælp til hele processen. Du kan også finde oversigter over praktikpladser samt guides til at søge praktikophold i udlandet på Fronter i International Office, Work Placement Abroad rummet.