Invitation: Rane Willerslev – ”Rygrad og Rummelighed”

Oplev foredraget Rygrad og Rummelighed med Rane Willerslev, én af Danmarks mest efterspurgte foredragsholdere, den 27. november 2019.

08. oktober 2019

Bemærk venligst: Ny dato 27. november (den tidligere dato var den 14. november).

I dagens Danmark kastes vi alle rundt i en stadig accelererende forandringsproces, hvis horisont vi formentlig knap nok kan skimte omridset af endnu. Alt, vi ved, er, at det bliver vildt. Vi oplever igen og igen kollaps, og meget af dét, vi ved og gør i dag, er med garanti ikke dét, vi gør og har brug for at vide i morgen.

Til foredraget vil Rane Willerslev på underholdende og skarp vis ud fra to kernebegreber beskrive og forklare, hvad der skal til for, at vi mennesker kommer helskindet gennem en opløsningstid, hvor de gamle former og tanker konstant skal gentænkes og fornyes. Det skal ifølge Rane ske på et grundlag af solid og dyb faglighed. Det er vores rygrad. Men også med en vilje til som samfund at møde verden med større rummelighed og et mod til at lade sin verden kollapse i mødet.

Efter foredraget byder vi på en let anretning fra Lê Lê.

Om Rane Willerslev

Rane Willerslev er en af landets absolut mest efterspurgte foredragsholdere, der med sin jordnære tilgang og ligefremme facon har inviteret hele landet til at tænke vildt og være nysgerrig. Med begge ben i den akademiske absolutte topliga og i de fjerneste vildmarker spænder Rane Willerslev bredt. Dette giver et fantastisk grundlag for spændende og indsigtsfulde Rane Willerslev, når han i sin sparsomme fritid trækker fulde huse med sit foredrag.

Rane Willerslev er professor i Socialantropologi og har en ph.d. fra University of Cambridge samt en kandidatgrad i Visual Anthropology fra University of Manchester. Han har blandt andet været chef for de Etnografiske Samlinger Moesgaard Museum og direktør for Kulturhistorisk Museum på Universitetet i Oslo. I juli 2017 tiltrådte Rane Willerslev stillingen som direktør for Nationalmuseet.

Han er forfatter og medforfatter til mange artikler, bogkapitler og akademiske monografier, og han har redigeret et utal af antologier og tidsskrifter. I Danmark er Rane Willerslev især kendt for bøgerne på "Flugt i Sibirien" og "Tænk Vildt".

Program

16.45 – 16.55 Ankomst og registrering med kaffe og sødt
16.55 – 17.00 Velkomst
17.00 – 18.00 Foredrag med Rane Willerslev
18.00 – 19.00 Networking med lækker mad og drikke fra Lê Lê
19.00 Tak for i dag

Praktisk information

Event: Rane Willerslev – ”Rygrad og Rummelighed”
Dato: Onsdag den 27. november kl. 16.45 – 19.00
Sted: Cphbusiness, Peder Oxes Alle 2, 3400 Hillerød
Praktisk: Der vil være en let anretning til arrangementet
Sprog: Dansk
Inviterede: Alumner, studerende og medarbejdere fra Cphbusiness samt samarbejdspartnere fra erhvervslivet.*
Pris: Gratis (udeblivelsesgebyr 375 kr.**)

*Arrangementet er forbeholdt alumner, studerende og medarbejdere fra Cphbusiness samt samarbejdspartnere fra erhvervslivet. Tilmelder du dig uden at tilhøre en af disse kategorier, vil du blive tilbudt en plads på ventelisten.

**Deltagelse i arrangementet er gratis, men ved udeblivelse uden afmelding inden den 26. november kl. 23.59, faktureres 375 kr. til dækning af forplejningsomkostninger. Ved afmelding sendes e-mail til alumni@cphbusiness.dk.

Hold dig opdateret om arrangementet på Facebook.

Tilmelding

Tilmeld dig her

Bemærk: Begrænsede antal pladser – fordeles efter først-til-mølle. Hvis alle pladser er optaget, vil du blive tilbudt en plads på ventelisten.

Vi glæder os til at se dig til et inspirerende foredrag!

// Alumni-teamet

Se flere arrangementer for alumne-netværket her.