Ny forskning: Derfor vælger og fravælger unge ledervejen

Der er i dag færre unge ledere i Danmark under 35 år end for 10 år siden, og mange unge fravælger helt lederrollen eller afbryder deres lederkarriere allerede efter deres første job.

24. januar 2021

Med forskningsrapporten Unge Ledere sætter Cphbusiness fokus på, hvilke årsager der ligger bag de unges fravalg af ledervejen, men samtidig også, hvad der kendetegner de unge ledere, der trives i deres lederrolle.

- Dansk erhvervsliv står over for en potentiel mangel på kvalificerede ledere. Der skal uddannes flere ledere blandt de yngre generationer på arbejdsmarkedet. De skal tage over, når baby-boomerne, der sidder tungt på ledelsesgangen, inden for en årrække skal på pension, fortæller Karen Christina Spuur, projektleder på forskningsprojektet Unge Ledere og lektor på Cphbusiness.

Fakta om forskningsprojektet Unge Ledere


Undersøgelsen tager udgangspunkt i:

  • Mere end 50 interviews af unge ledere (22-35 år) og ledere af unge ledere
  • Fokusgrupper med unge ledere, unge, der gerne vil være ledere, virksomhedsledere og HR-chefer
  • En spørgeskemaundersøgelse med over 1.000 besvarelser af unge ledere

Forskningsprojektet er udført fra januar til oktober 2020 i samarbejde med Lederne.

Krydspres skræmmer unge ledere væk

De gennemførte interviews og spørgeskemaundersøgelsen tegner et klart billede. Mange unge fravælger ledervejen, da de ikke ønsker at være leder på de præmisser, de bliver tilbudt i deres virksomheder.

De unge fravælger ledervejen, enten inden de starter eller efter deres første lederjob, fordi:

  • De frygter ikke at kunne udfylde rollen i overensstemmelse med egne værdier
  • De ønsker at bliver specialister i stedet
  • De føler mangel på kompetencer til at indtræde i lederrollen
  • De ønsker ikke tids- eller krydspresset mellem medarbejdere og direktion

- Krydspresset er den primære grund til, at jeg – i hvert fald for en stund – fravælger ledervejen. På den ene side står man i midten mellem medarbejderne, hvis interesser skal varetages, så deres motivation og trivsel og dermed deres "kvalitet i arbejdet" kan være så høj som muligt. Og på den anden side en direktion, hvis interesser ikke nødvendigvis er modsatstridende, men sagtens kan udfordre medarbejdernes. Begge siders interesser skal varetages, og det er hårdt. Særligt når du ikke vil gå på kompromis med dig selv, fortæller en mand på 27 år, der arbejder som konsulent og rådgiver.

Rollemodeller holder på de unge ledere

Hvis de unge ledere derimod skal trives, så er en tryg og tillidsfuld relation til deres nærmeste leder vigtig, fremhæver de. Det skal være en leder, der kan fungere som en inspirerende rollemodel – både på det faglige og sociale plan.

- Det betyder enormt meget. Og så synes jeg i forhold til at udvikle sig, at man får sat endnu mere perspektiv på, hvad er det, man gerne vil og drømmer om, når man har et forbillede, som er så inspirerende. Og så giver det mig også noget i forhold til, hvordan jeg er over for dem i mit team, lyder det i undersøgelsen fra en 28-årig kvinde, der arbejder som konsulent og rådgiver.

Samtidig viser både interviews og spørgeskemaundersøgelsen, at en god relation til den nærmeste leder mindsker risikoen for følelsen af ensomhed hos de unge ledere. Rapporten fortæller om en række positive konsekvenser af en tæt og stærk relation mellem den unge leder og den nærmeste leder. Netop den relation gør ifølge rapporten, at de unge ledere er mindre tilbøjelige til at søge videre.

Ny hjemmeside skal hjælpe unge ledere

Som en del af forskningsprojektet er hjemmesiden ungleder.dk lanceret til unge ledere under 35 år. Her deler unge ledere i forskellige korte videoer egne erfaringer og fiaskoer og giver input og råd til andre unge ledere. Desuden er der længere podcasts med faglige eksperter om emner som fx lederudvikling, potentialeledelse og talent.

Rapporten fremhæver flere interessante tendenser på tværs af brancher

Ud over de nævnte områder fokuserer rapporten også på syv forskellige tendenser.

- Jo mere vi dykkede ned i empirien, jo mere viste der sig tydelige sammenhænge og tendenser på tværs af brancherne blandt de unge ledere, uddyber Karen Christina Spuur.

Et eksempel er de unge lederes fokus på udvikling. Stilstand er deres fjende. Trangen til udvikling gælder ikke kun for de unge selv, men også for virksomheden, de arbejder i. Det er vigtigt for de unge ledere, at de kan være med til at sætte deres eget aftryk og bidrage til virksomhedens vækst og fremdrift. Har de ikke en oplevelse af at få råderum og indflydelse, så søger de igen videre.

De syv tendenser, som rapporten fremhæver, er:

  • Udvikling eller afvikling
  • Ledelse er en disciplin med fællesskabet i fokus
  • Når unge ledere leder på tværs af generationer
  • Curlingledelse
  • Relationer er springbræt til den unge leders udvikling
  • Ingen mening – ingen unge ledere
  • Bæredygtighed – et DNA, ikke en ideologi for unge ledere

Hvis du vil læse mere om de syv tendenser, så kan du i dette brief fra rapporten dykke ned i udelukkende de syv emner:

Hjælp, jeg er ung leder! - 7 tendenser om unge ledere

Indsigterne skaber nye uddannelsesmuligheder

De mange nye indsigter har betydet, at Cphbusiness med udgangspunkt i blandt andet rapporten nu udbyder to forskellige efteruddannelsesmuligheder specifikt til unge ledere:

- Udfordringen med manglen på unge ledere er reel og presserende; det bekræftes både fra samarbejdet med Dansk Erhverv og Dansk Industri og i min undervisning på efter- og videreuddannelse. Derfor er jeg stolt over, at Cphbusiness som institution handler hurtigt og omsætter den nye viden til fag og kursus, der kan give værdi for dansk erhvervsliv, slutter projektleder og lektor Karen Christina Spuur af.

Dyk længere ned i hele forskningsrapporten Unge Ledere her:

Forskningsrapport: Unge ledere