Online workshop: Sæt ord på dine kompetencer

Alumni inviterer i samarbejde med Cphbusiness Students alle studerende og medlemmer af karrierenetværket til online workshop.

29. januar 2021

Alle taler om "bløde kompetencer", men hvad dækker begrebet over? Du er sikkert stødt på stillingsannoncer med formuleringer som "Du er fleksibel og engageret", "Du skal have mange bolde i luften" eller "Du er løsningsorienteret og selvstændig". Men hvordan sætter du ord på, at du besidder disse kompetencer?

Alle fire formuleringer er eksempler på bløde/personlige kompetencer, og du kan måske fornemme, at det ofte er svært for virksomhederne at beskrive lige præcis, hvad de efterlyser. De kommer nemt til at gemme sig bag klichéer.

Bløde kompetencer er de egenskaber, som vi alle bruger hele tiden. Vi bruger dem så naturligt, at vi ikke tænker over det. Du er selv en del af produktet; det er din adfærd, der hjælper andre med at forstå dig.

Til workshoppen "Sæt ord på dine kompetencer" hjælper vi dig med at sætte ord på dine bløde kompetencer og derved bygge bro mellem dine studier og jobmarkedet. Det vil blandt andet ske via gruppeøvelser og fælles diskussioner.

Praktisk information

Event: Sæt ord på dine kompetencer – online workshop
Dato: Mandag den 15. februar 2021 kl. 19 - 20
Sted: Online – via Zoom
Info: Alle deltagere vil modtage et link til Zoom og en lille guide til Zoom før eventet
Sprog: Dansk
Pris: Gratis
Inviterede: Alle er velkommen

Læs mere om eventet her

Tilmeld dig her

Vi glæder os til at se dig til en inspirerende workshop!

// Cphbusiness Alumni & Cphbusiness Students