Webinar: Videndeling på de sociale medier

Cphbusiness Alumni inviterer til webinar med Peter Svarre og Hans-Christian Christiansen, der sætter fokus på, hvordan virksomheder kan anvende digitale og sociale medier i deres vidensformidling, branding og arbejde.

06. april 2021

Med stigende krav om, at vi anvender digitale netværk til videndeling og faglige samarbejder, kan digital kommunikation bidrage til skabelse af innovation i virksomheder og til optimering af den enkelte medarbejders kompetencer.

Viden i en digital verden: trusler og ressourcer ved ph.d. Hans-Christian Christiansen

Digital formidling præger vores vidensarbejde på godt og ondt: Digital kommunikation kan skabe konspirationer og filterbobler, men kan også bidrage med ressourcer for virksomheder og medarbejdere.

Med udgangspunkt i sin nye bog Faglig videndeling på sociale medier, præsenterer Hans-Christian Christiansen metoder og eksempler på brug af sociale medier til vidensformidling, branding og thought leadership.

Værdien af menneskelig ekspertise i en digital kultur ved forfatter Peter Svarre

Kunstig intelligens præger i stigende grad vores arbejds- og hverdagsliv og aktualiserer spørgsmålet om værdien af menneskelig intelligens.

Med udgangspunkt i bogen ”Hvad skal vi med mennesker” (2019) diskuterer Peter Svarre, hvordan kunstig intelligens kommer til at påvirke vores arbejdsliv. I modsætning til, hvad mange forventer, tror Peter Svarre på, at kunstig intelligens kommer til at gøre mennesker og menneskelige kompetencer endnu vigtigere i fremtiden.

Om oplægsholderne

Hans-Christian Christiansen, ph.d., mag.art., lektor på Copenhagen Business Academy
Hans-Christian Christiansen har i 25 år arbejdet med kommunikation, digital formidling og læring, både i praksis og som forsker. Han har undervist på Københavns Universitet, Roskilde Universitet og Copenhagen Business Academy og har skrevet og redigeret en række lære- og fagbøger om digital kommunikation.

Peter Svarre, digital strateg og cand.scient.pol.
Peter Svarre har lavet brugervenlighedstest, bygget hjemmesider, rådgivet om sociale medier, skrevet bøger og holdt foredrag om alt fra kunstig intelligens til arbejdsglæde i moderne virksomheder. Han er desuden en praktiker, som i over ti år har arbejdet med digitale og sociale strategier for danske og internationale virksomheder som Nike, Carlsberg, Saxo Bank og Novo Nordisk. Han er forfatter til bogen "Hvad skal vi med mennesker" (Gyldendal, 2019), hvor han diskuterer de etiske dilemmaer, der følger med udviklingen af kunstig intelligens.

Program

19.00: Ankomst og login på Zoom  
19.00 - 19.05: Velkomst af Cphbusiness Alumni
19.05 - 19.50: Webinar: Videndeling på sociale medier   
19.50 - 20.00: Spørgsmål
20.00 : Tak for i dag 

Tilmelding

Tilmeld dig her

Praktisk information

Event: Videndeling på sociale medier
Dato: 21. april kl. 19.00 - 20.00
Sted: Online
Sprog: Dansk 
Inviterede: Alumner, studerende og medarbejdere fra Cphbusiness samt samarbejdspartnere fra erhvervslivet. 
Pris: Gratis  

// Cphbusiness Alumni

Følg os på Facebook for opdateringer.