Webinar: Fair og lige adgang til boligkredit
Er der fair og lige adgang til at låne penge til boligkøb i Danmark? Både ja og nej.
Kom med, når Cphbusiness' forskningsprojekt Nordic Finance and the Good Society II holder webinar om de omdiskuterede regler for boligkredit mandag den 31. januar fra kl. 15.00 til 17.00.
Cphbusiness er med forskningsprojektet Nordic Finance and the Good Society II dykket ned i de omdiskuterede regler for boligkredit.
- Emnet er superinteressant for fagfolk, men også for hr. og fru Danmark, da det jo handler om vores boliger og de mange penge, som en typisk familie bruger på boligen, lyder det fra projektleder og lektor på Cphbusiness Svend Thomsen.
De gældende regler for lånemarkedet har som sigte, at folk, der bor i store byer som København og Aarhus, ikke har samme adgang til boligkredit som folk uden for de store byer.
- Er det fair?
- Tjener reglerne de samfundsnyttige formål, som har været hensigten?
- Er der en skævvridning, når man ser på de personer, der kan få boligkredit?
Bliv klogere på boligkredit
Mandag den 31. januar fra kl. 15.00 til 17.00 holder vi med baggrund i forskningsprojektet et webinar, hvor vi vil belyse og debattere nogle af de omdiskuterede regler for boligkredit.
Vil du have en dybere forståelse og blive klogere på, hvad der taler for og imod de gældende regler? Så tilmeld dig det gratis webinar og oplev:
- Direktør for realkredit og ejendomsfinansiering Peter Jayaswal fra interesseorganisationen Finans Danmark
- Analysechef Otto Brøns-Petersen fra tænketanken CEPOS
- Lektor Svend Thomsen, adjunkt Klaus Svanholm Nielsen og adjunkt Søren Lund Norre fra erhvervsakademiet Cphbusiness og forskningsprojektet Nordic Finance and the Good Society II
Tilmelding
Du vil inden webinaret modtage et link via e-mail.
Program
- Kl. 15.00: Velkomst v. Svend Thomsen, Cphbusiness
- Kl. 15.15: Hvorfor har vi makroprudentielle regler? v. adjunkt Klaus Svanholm Nielsen, Cphbusiness
- Kl. 15.30: Makroprudentielle regler i et brancheperspektiv v. direktør for realkredit og ejendomsfinansiering Peter Jayaswal, Finans Danmark
- Kl. 16.00: Pause
- Kl. 16.05: Hvilke alternativer er der til de makroprudentielle regler? v. analysechef Otto Brøns-Petersen, CEPOS
- Kl. 16.35: Spørgsmål fra deltagerne. Debatten styres af adjunkt Søren Lund Norre, Cphbusiness.
- Kl. 17.00: Afslutning og tak for i dag
Læs mere om forskningsprojektet Nordic Finance and the Good Society II
Kontakt
Hvis du vil høre mere om forskningsprojektet Nordic Finance and the Good Society II, så kontakt projektleder Svend Thomsen på e-mail: svet@cphbusiness.dk eller telefon: 36 15 49 51.