Hvis dit praktikophold har været årets bedste, så har du nu muligheden for at give din praktikvirksomhed en anerkendelse ved at nominere din praktik til Årets Cphbusinesspraktik 2021/2022.

For ottende år i træk hylder Cphbusiness det bedste praktikophold for at sætte fokus på det gode match mellem praktikant og praktikvirksomhed. Hvis du er en af de mere end 2.500 studerende på Cphbusiness, der er i praktik i foråret 2022 eller har været i praktik i efteråret 2021, så kan du nominere dit praktikophold til prisen.

Ved at nominere dit praktikophold lader du din praktikvirksomhed vide, at du sætter pris på deres indsats, og samtidig inspirerer du både kommende praktikanter og praktikvirksomheder til at gøre praktikken til noget helt særligt.

Læs mere om, hvordan du nominerer dit praktikophold til Årets Cphbusinesspraktik nedenfor.

Nominér dit praktikophold


Har du haft årets bedste praktikophold?
Så nominér din praktik senest den 24. marts 2022 kl. 12.00!

Nominér dit praktikophold her

Du kan nominere, hvis:

  • du har været i praktik i efteråret 2021 eller foråret 2022
  • praktikken er foregået i Danmark

Det er frivilligt at nominere sit praktikophold.

I nomineringen vil du blive bedt om at vurdere dit praktikophold ud fra:

  • Personlig og faglig udvikling
  • Den sociale oplevelse
  • At gøre viden til værdi

Sådan vælges vinderen


  • Et fagpanel med praktikvejledere fra Cphbusiness udvælger de fem nomineringer, der går videre til finalen
  • De fem finalister bliver kontaktet direkte og bliver offentliggjort med deres gode historier på Cphbusiness' platforme
  • De fem finalister skal præsentere deres praktikophold for jury og publikum den 26. april 2022
  • Juryen vælger en vinder på dagen

National finale i København

Vinderen af Årets Cphbusinesspraktik går videre til den nationale konkurrence, der afholdes den 25. maj i Industriens Hus - Dansk Industri i København, hvor vinderen af Årets Cphbusinesspraktik dyster mod vinderne fra landets øvrige erhvervsakademier om titlen som Årets Erhvervsakademipraktik.

Sådan foregik seneste nationale konkurrence, der blev afholdt fysisk: