Timea fik job hos Praqma

Timea Kiss dimitterede i januar 2017, og hun fik sit første job hos Praqma, hvor hun også var i praktik. Her fortæller hun om sit job og hendes næste store skridt.

27. april 2017

I januar 2017 dimitterede jeg som professionsbachelor i Software Development. Før det dimitterede jeg fra erhvervsakademiuddannelsen Computer Science.

Mit første job

Jeg blev tilbudt et job som konsulent hos Praqma i april 2016, øjeblikkeligt efter at jeg afsluttede mit praktikforløb hos dem.

I løbet af en typisk arbejdsdag tilbringer jeg det meste af min tid hos vores kunder, hvor jeg udfører konsulentarbejde. Lige nu betyder det, at jeg arbejder hos MAN Diesel.

Min arbejsdag går med at planlægge forbedringer af deres workflow, jeg laver interviews med adminsitrationen og laver lidt kodning, som kan hjælpe med overgangen fra ét værktøj til et nyt, som de skal i gang med at bruge.

Cphbusiness har hjulpet mig til at forstå vigtigheden af at vide, hvordan virksomheder fungerer for at kunne skabe værdi med softwareudvikling. Det har også hjulpet mig at kende til agile procedurer og SCRUM, for at kunne se hvor godt og hurtigt et team kan arbejde sammen.

Vedholdenhed er også en vigtig kompetence, som jeg har fået gennem Cphbusiness. Gennem vores opgaver har jeg lært at udvikle kreative løsninger og blive ved med at prøve. Jeg mener, at man skal have prøvet lidt af hvert for at blive en god udvikler.

Jeg fik en god start på Cphbusiness uden dengang at være klar over, hvor tæt på virkeligheden vores udfordringer på akademiet var.

Mine fremtidsplaner

Mit karrieremål er at starte min egen virksomhed som freelance softwareudvikler, og nu er det endelig blevet tid. Jeg er netop ved at lave det store skift, jeg har drømt om.

De fleste af de roller, som jeg har haft indtil videre, har været fokuseret på mine interesseområder ledelse og organisation. Nu går jeg efter en stilling som full stack developer, hvor jeg ikke alene arbejder med kodning, men jeg kan arbejde hvor som helst i verden, hvilket jeg ville elske. Som resultat af det flytter jeg snart til Barcelona.

Hvordan jeg bruger alumne-netværket

Jeg synes, at alumne-netværket er en meget interessant ressource, specielt som årene går. Alumne-netværket er en investering i løbende værdiskabelse. Jeg ville elske at møde andre dimittender rundt omkring i verden på mine rejser.

Det kunne være fedt at starte et storbybesøg ved at møde andre dimittender og også en god måde at møde nye industrier på.

I 2016 meldte jeg mig ind alumne-netværkets Advisory Board. Jeg kan se, hvor meget værdi dette netværk skaber, og jeg elsker at være en del af det, fordi det betyder en mere direkte forbindelse med mine med-dimittender, og det er også en mulighed for at skabe værdi for andre.

Så vær aktiv i alumne-netværket, og lad os arbejde sammen en dag!

Mit råd til jobsøgende dimittender

Jeg har fundet ud af, at det vigtigste er at vide, hvad du virkelig vil. Giv det noget tid, og spørg dig selv: Hvad er den næste brik i min vidensportfolio, så jeg kan ende dér, hvor jeg ønsker at være?

For eksempel, vil du være en del af en eksisterende stor virksomhed, eller sigter du mod at starte din egen virksomhed? Vejen dertil kan variere meget, og jo tydeligere du er omkring dine egne mål, jo nemmere kan vejen være dertil.